Patienttilfredshedsundersøgelse 2026

Udfyld skemaet her: https://myelomatose.info/patienttilfredshedsundersøgelse_2026

Undersøgelsen er for alle, ikke kun for medlemmer af foreningen.

Det er ikke første gang, vi gennemfører en undersøgelse af patientoplevelser, og arbejdet vil fortsætte i de kommende år. Det giver mulighed for at sammenligne resultaterne fra år til år og tage dialogen med afdelingerne, hvis noget tyder på, at udviklingen går i en uhensigtsmæssig retning.

Lige så vigtigt er det, at vi kan fremhæve det, der fungerer godt, og dele gode eksempler.

Som patient skal man naturligvis føle sig tryg og godt behandlet – hvad enten man kommer i ambulatoriet, til samtale hos lægen eller er indlagt.

Er der områder med behov for forbedring, vil vi som patientforening arbejde for, at der sker ændringer.

Ved at udfylde spørgeskemaet yder du derfor et vigtigt bidrag – både for dig selv og alle andre patienter: https://myelomatose.info/patienttilfredshedsundersøgelse_2026

Resultaterne offentliggøres i Myelomatosebladet senere på året.

Med venlig hilsen

Carsten Levin

Forperson Dansk Myelomatose Forening

Skriv en kommentar