Behandling af AL amyloidose handler om at stoppe den igangværende dannelse og aflejring af amyloid, og dermed forhindre yderligere skader på organerne. Derfor vil behandlingen ofte blive startet hurtigt efter diagnosen er stillet.
Mange patienter får en kombination af Cyclophosphamid, Velcade og Dexamethason eller andre behandlinger, der også anvendes ved myelomatose. Internationalt anbefales det, at man bruger Daratumumab i første linje, men dette har Medicinrådet i Danmark indtil videre afvist på grund af prisen. Hvis den første behandling ikke virker hurtigt, anbefales det at skifte til andre kombinationer, der kan indeholde Daratumumab og for eksempel Revlimid. Hos patienter, som vurderes at kunne tåle det, anbefales det, at den indledende behandling følges op med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.
Patienter, der har godt resultat af ovenstående behandlinger vurderet ud fra normalisering af de lette kæder i blodet, vil i mange tilfælde opleve, at amyloidaflejringerne i organerne langsomt reduceres, men denne proces kan tage mange måneder eller flere år. Der er aktuelt ingen godkendte behandlinger, som accelererer nedbrydningen af amyloidaflejringer. Flere forsøg med mulige amyloid-nedbrydende stoffer har vist manglende effekt. Der er dog nu lovende tidlige kliniske forsøg med nye stoffer, som muligvis kan fjerne amyloidaflejringer, og derved give hurtigere bedring.
Læs artiklen ”Diagnose og behandling af AL amyloidose” fra Myelomatosebladet marts 2025. Sidst i artiklen står der noget om prognosen ved AL amyloidose. Her skal man huske, at statistikker kan være svære at bruge på den enkelte patient. De gennemsnitlige tal inkluderer også meget ældre og skrøbelige patienter, som dør af andre alvorlige sygdomme. Prognoser er gennemsnit – ikke personlige forudsigelser.
Hvad er den bedste behandling
Nedenstående artikel med overlæge Charlotte Toftmann Hansen gennemgår den aktuelle viden og praksis omkring behandling af AL amyloidose, hvor patienterne ofte er særligt skrøbelige på grund af organskader – især på hjertet. Målet med behandlingen er hurtig og fuldstændig normalisering af de involverede lette kæder for at standse udviklingen af skader på organerne og, forhåbentlig, at de i så stor grad som muligt genvinder deres funktion. Behovet for tæt behandlingsopfølgning, individuel dosisjustering og fortsat forskning understreges.
Sidst i artiklen omtaler Charlotte Toftman nye behandlingsperspektiver, der måske er på vej, bl.a. Birtamimab, der potentielt kan opløse amyloide aflejringer, samt Venetoclax til patienter med translokation(11;14).