Udtryk og forklaringer

a | b | c | d | e | h | i | k | l | m | n | o | p | r | s | t | z
Reset list
Remission -  Komplet remission betyder, at der ikke mere kan konstateres en M-komponent i blodet og/eller urinen. Der kan heller ikke konstateres et øget antal myelomceller i knoglemarven og/eller andre steder, hvor myelomatosen har manifesteret sig. Også øvrige blodprøver er igen normale. At der ikke kan konstateres myelomceller og abnormt protein betyder ikke at myelomatosen er helt væk eller helbredt. Følsomme prøvemetoder vil være i stand til at påvise tilstedeværelsen i kroppen af et lille antal myelomceller. Tilbagefald opstår efter komplet eller partiel remission.
Resistens -  Resistens vil sige, at myelomatosecellerne er modstandsdygtige over for de typisk anvendte kemostoffer, f.eks. melfalan og cyklofosfamid. Resistensen forårsages af, at myelomatosecellerne er i stand til at udskille kemostofferne inden de når at dræbe cellen. Der pågår undersøgelse af lægemidler, som testes for deres evne til at hæmme myelomcellers resistens.
Respons, respondere -  Effekt, effekt af behandling.
Røde blodlegemer -  De blodceller (erythrocytter) som indeholder hæmoglobin og som bringer ilt fra lungerne rundt i hele kroppen. En lav værdi af røde blodlegemer kaldes anæmi (blodmangel). Røde blodlegemer produceres af knoglemarven stimuleret af erythropoietin, som produceres af nyrerne. Myelomatosepatienter med beskadigede nyrer producerer ikke nok erytropoietin og kan derfor få blodmangel. Indsprøjtninger med kunstigt erythropoietin (Aranesp, Neorecormon, Eprex) kan så hjælpe. Et alternativ er blodtransfusioner, især i akutte situationer.

 

Almindelige undersøgelser, som bruges til udredning af myelomatose:

Blodprøver

Til bl.a. kontrol af hæmoglobin, hvide blodlegemer, thrombocytter, lever- og nyrefunktion,kalcium, M-komkoponent, immunglobuliner, C-reaktivt protein, beta2-microglobulin.

Urin

Typisk døgnurin, til undersøgelse for Bence Jones og creatinin.

Knoglemarvsprøve

Til undersøgelse for ondartede plasmaceller og deres mulige kromosomfejl.

Røntgenbilleder

Af hele skelettet til undersøgelse for lytiske læsioner, knoglebrud.

Vævsprøve

Taget fra underhud, tarm, lever eller andre organer til mikroskopisk undersøgelse for myelomceller eller amyloidose.

MR scanning

Til undersøgelse af myelomatosens udbredelse i og udenfor knoglerne, herunder isør ved mistanke om myelomatose i kontakt med den forlængede marv (de lange nervebaner i ryggen).

PET-scanning

En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen. PET-scanninger bruges især ved kræft og til at få et mere samlet billede af en sygdom i hele kroppen frem for enkelte dele af kroppen.

DEXA scanning

Til undersøgelse af knoglernes kalkindhold.