Udtryk og forklaringer

a | b | c | d | e | h | i | k | l | m | n | o | p | r | s | t | z

Elektroferese - En laboratorieteknik, hvorved proteinerne (æggehvidestofferne) i patientens blodserum eller urin sorteres v.hj.a. elektrisk strøm. De forskellige proteiner vil bevæge sig med forskellige hastigheder afhængig af deres størrelse og elektriske ladning. Teknikken gør det muligt både at beregne mængden af M-komponenten og at bestemme dens type. Anvendes til diagnosticering og overvågning.

Erythrocytter - Røde blodlegemer.

Erythropoietin (ePO) - Erythropoietin er et hormon, som produceres af nyrerne. Det styrer produktionen af røde blodlegemer. Myelomatosepatienter med beskadigede nyrer producerer ikke nok eytropoietin og kan derfor få blodmangel. Indsprøjtninger med kunstig erytropoietin (Aranesp,Neorecormon, Eprex) kan afhjælpe blodmanglen. Et alternativ er blodtransfusion, især i akutte situationer.

Almindelige undersøgelser, som bruges til udredning af myelomatose:

Blodprøver

Til bl.a. kontrol af hæmoglobin, hvide blodlegemer, thrombocytter, lever- og nyrefunktion,kalcium, M-komkoponent, immunglobuliner, C-reaktivt protein, beta2-microglobulin.

Urin

Typisk døgnurin, til undersøgelse for Bence Jones og creatinin.

Knoglemarvsprøve

Til undersøgelse for ondartede plasmaceller og deres mulige kromosomfejl.

Røntgenbilleder

Af hele skelettet til undersøgelse for lytiske læsioner, knoglebrud.

Vævsprøve

Taget fra underhud, tarm, lever eller andre organer til mikroskopisk undersøgelse for myelomceller eller amyloidose.

MR scanning

Til undersøgelse af myelomatosens udbredelse i og udenfor knoglerne, herunder isør ved mistanke om myelomatose i kontakt med den forlængede marv (de lange nervebaner i ryggen).

PET-scanning

En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen. PET-scanninger bruges især ved kræft og til at få et mere samlet billede af en sygdom i hele kroppen frem for enkelte dele af kroppen.

DEXA scanning

Til undersøgelse af knoglernes kalkindhold.

Definitioner

Kalcium

Kalk. Et mineral, som udgør knoglevævets hårde masse.

Hvide blodlegemer

En af de tre primære celletyper i blodet. Der er flere undertyper af de hvide blodlegemer (f.eks. lymfocytter, monocytter, plasmaceller og granulocytter). En bestemt type kaldet neutrofile granulocytter er især vigtige til bekæmpelse af bakterie infektioner. Antallet af neutrofile granulocytter kan falde til meget lave værdier (kaldet neutropeni) som følge af kemoterapi. Neutropeni kan forhindres eller formindskes ved indgift af et kunstigt cytokin kaldet G-CSF (f.eks. Neupogen).

Creatinin

Et kemisk stof, som dannes fra muskelvæv og udskilles i urinen. Hvis nyrerne er beskadiget vil blodets indhold af creatinin være forhøjet. Creatininprøven bruges således til at måle nyrefunktionen.

Bence Jones

Anden betegnelse for M komponenten i urinen. Opkaldt efter den læge, som først beskrev proteinet. Proteinet består af kappa eller lambda lette kæder. Mængden af Bence Jones protein angives i gram. Normalt kan der være en smule protein i urinen (mindre end 0,1 g/24 timer), men det er albumin og ikke Bence Jones protein. Enhver forekomst af Bence Jones protein er unormal.

Amyloidose

En tilstand, hvor lette kæder (Bence Jones proteiner) er aflejret i kroppens væv og organer. Optræder oftere ved lambda end ved kappa lette kæder. Hos amyeloid0sepatienter bindes de lette proteinkæder i visse typer væv som f.eks. hjerte, lever, tarm, nervebaner eller nyre i stedet for at blive udskilt med urinen.