Netværk: Trekanten, Vejle | ||
Dato og sted for mødet: Mandag den 05.02 2024 kl. 16 – 18.30, i Kræftens hus i Vejle. | ||
Antal deltagere: 10 | Heraf patienter: 8 | Pårørende 2 |
Referat:
Emnet var denne gang: Håbets betydning for livet med myelomatose, præsenteret af Mia Kristensen, der er i gang med et masterprojekt om emnet. Kaj Birck Hansen bød velkommen, og præsenterede dagens ”emne – holder”. Vi sang: herefter: Bedstefar tag dine tænder på.
Herefter serverede vi kaffe, te, boller m. pålæg samt lidt sødt.
Under kaffen mv. fortalte deltagerne om deres sygdomsforløb, behandling og forventninger til fremtiden. Det var helt tydeligt, at alle nærede et stort håb til fremtiden og behandlingsmulighederne. For de ny- diagnosticerede var det desuden positivt, at møde medlemmer der har levet med sygdommen i mange år.
Efter en længere og god snak om myelomatose og behandling af sygdommen, startede Mia Kristensen gennemgangen af sit speciale: om, Håbets betydning for livet med sygdomme som myelomatose. Om det medicinske håb – de gode behandlingsmuligheder og ønsket om egen kontrol over kroppen.
Som udgangspunkt bad hun os tagestilling til, om vi ville stå til rådighed for en længere samtale. Flere deltagere gav udtryk for at de var meget positive.
De som gerne vil stå til rådighed bedes kontakte Mia Kristensen på tlf. 28892956.
Vi sluttede med: Når vinteren rinder i grøft og i grav
Referent: Frede M. Johansen |