Referat – netværksmøde Sydvestjylland 9. december 2021

Vi er nået til året sidste netværksmøde. Programpunktet var erfaringsudveksling samtidig med at vi indtog den årlige julefrokost.

14 deltagere mødte op. Heriblandt en enkelt ny patient og hendes pårørende. Enkelte medlemmer havde meldt afbud af frygt for smitte, hvilket var helt forståeligt. Og enkelte medlemmer var forhindret pga. sygdom.

Vi lagde ud med nyt fra foreningen, hvor alle var berørte af at foreningens formand, Søren Dybdahl, er gået bort i en alt for tidlig alder.

Erfaringsrunden blev taget mens vi nød juleplatten og de medbragte drikkevarer. Der var både triste og gode og positive historier, som satte gang i refleksionerne. Men alt i alt var hyggen og det gode humør i højsædet. Det præger i det hele taget vores  gruppe af både ’nye’ og ’gamle’ medlemmer, at vi værdsætter et godt grin på trods af bivirkninger af vores behandling og på trods af ’udfordringerne’ som pårørende.

Næste møde er torsdag den 10. marts, 2022 kl. 19-21. Til dette møde får vi besøg af psykolog Tescha Quist.

Vi tovholdere ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og Coronafrit 2022.

 

På vegne af tovholderne

Gitte Andersen, referent.