Referat Netværksmøde Holbæk den 23. august 2023. Palliation, Mødedatoer for 2024

Referat fra netværksmødet i Holbæk d. 23/08 2023, kl. 16.00 til 19.00 i lokalerne på Plejecentret, Samsøvej 43, 4300 Holbæk.

Der var fremmødt 20 patienter og pårørende til hyggeligt samvær, og for at høre foredrag af ledende overlæge Poul Lunau Christensen vedrørende palliativ indsats.

Michael bød velkommen til alle og var ordstyrer under hele mødet.

Der var en særlig varm velkomst til mødets gæst der havde givet sig tid til at informere om den palliative indsats.

Indledningsvis introducerede han sig selv, og den specielle uddannelse han havde erhvervet sig inden for området, og hvordan udviklingen havde forløbet inden for den palliative behandling, samt den organisatoriske placering i Region Sjælland. Det palliative team dækkede alle sygehuse og 2 hospice i regionen, desuden blev der også ydet hjemme besøg.

Der blev givet en definition på palliativ behandling, desuden en forklaring på hvordan man blev indstillet og fik henvisning til behandling.

Det blev understreget, at alle læger og sygeplejersker i et vist omfang ydede palliation, men at det palliative team var specialiseret og udelukkende ydede palliation.

Der var efterfølgende mange relevante spørgsmål vedrørende palliation, hvilke blev besvaret med stor professionalisme.

Der var afsluttende store klapsalver og tak til Poul Lunau Christensen for at dele hans indgående viden og erfaring med tilhørerne.

For nye deltagere, præsenterede alle deltagere sig med en kort information om deres sygdomsforløb.

Afslutningsvis var der en stor tak til Birthe for det store arbejde hun havde haft med at lave kold kartoffelsalat og frikadeller til mødet.

Der gøres venligst opmærksom på, at det næste Netværksmøde afholdes den 26-10-2023.

Desuden er Netværksmøder i 2024 fastlagt som følger:

20-02-2024

17-04-2024

13-06-2024 (Sommerfest)

19-08-2024

22-10-2024

18-12-2024 (Julefest)

 

Ref: Peter