Referat fra netværksmøde i Netværk Sydvestjylland, den 12. juni 2014

Tovholdere: Lene og Jens Larsen samt Tove og Erling Hansen. Jens var fraværende.

 

Mødet blev holdt i Kræftrådgivningen i Jyllandsgade i Esbjerg.

 

Vi dækkede op i køkkenet, da vores skøn er at vi sagtens kan være der i aften, med det antal tilmeldinger vi har. Folk strømmede ind. Vi blev 15, så der blev fuldt hus. Heraf var de fire nye medlemmer.

 

Tove var ordstyrer og bød alle hjertelig velkommen. Fortalte at Elsebeth vil fortælle lidt om hvad huset kan tilbyde i aften. Til mødet i september kommer Inger Borg Laursen leder af kræftrådgivningen og fortæller om det at leve med en kritisk sygdom, det gælder både for patienter og pårørende.

 

Socialrådgiver Elsebeth Christensen fra Kræftrådgivningen fortalte om hvad huset kan tilbyde.

De er fem ansatte med Inger Borg Laursen, som leder.

Der er et væld af frivillige, som kører de forskellige gruppe lige som der er i vores gruppe. Alle grupper har dog en kontaktperson i Kræftrådgivningen.

 

Kræft rammer mange, til dem kan huset tilbyde en overordnet vejleding eller være vejviser.

Tilbyder individuelle samtaler, da mange kommer med angst eller depression. Man kan komme med hvad som helst.

Spørger ind til hvad er det der fylder og det løser vi typisk med 3-4 samtaler.

Har parsamtaler og familiesamtaler. Nogle er bange for livet og andre er bange for døden.

Ofte så lider pårørende lige så meget.

Vi behandler i grupper ledet af en professionel, dvs. af en fra huset.

Til efteråret starter en kronikergruppe, som er planlagt til otte gange.

 

Når man hører andres historier, så finder deltagerne ud af, at de ikke er alene om det.

 

Har en gruppe for børn/unge indtil 16 år der har en kræftsyg pårørende. I gruppen vil de møde andre ligestillede og få mulighed for at dele de tanker og følelser der opstår, når man lever med en pårørende der er syg af kræft.

Har også gruppe for unge mellem 18 og 26 år, som har mistet. Begge grupper er åben hele tiden, da det er vigtigt at tage fat om problemerne med det samme.

 

Har haft en gruppe for pårørende, men den er stoppet igen, da mange har så mange andre opgaver der skal løses, så som arbejde, børn og mange andre ting. Har dog ofte belastningssymptomer og stress. Det er uvist om der laves en ny gruppe.

 

Der starter et netværk for kvinder med kræft i underlivet.

 

Andre grupper der er i gang: Kvinder med brystkræft. Mænd med kræft eller som er berørt af kræft i familien. Leokemi og lymfekræft. Prostatakræft. Yoga.

 

En ny gruppe af unge mennesker, med navn Drivkraften er startet, der er foreløbig syv på landsplan. Er for unge der har kræft, som føler sig meget alene. På første møde i Esbjerg kom 8 personer. Kører som netværk. De har selv lavet en lille folder, hvor de kort fortæller om formålet.

 

Kræftrådgivningen har været så heldig at have fået en donation til børn med kræft. Det har betydet af otte familier har kunnet få et weekendophold, for både kræftramte og pårørende, med rådgivere og frivillige,

Har fået en ny donation, det betyder at seks familier kan få et weekendophold til efteråret.

 

Rådgivningen får ca. 250 henvendelser årligt om rådgivning.

Langt over 1000 personer bruger huset årligt. Det er gratis for alle.

 

Elsebeth spurgte hvor vi havde fundet oplysningen om start af denne gruppe Netværk Sydvestjylland. Initiativtager er Dansk Myelomatose Forening, som også har udsendt invitationen til medlemmerne i dette område.

Spurgte også på hvilke sygehuse vi bliver behandlet. Til det kunne vi svare, at der benyttes tre sygehuse: Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Odense Universitets Hospital og Vejle Sygehus.

 

Tove havde franskbrød og smør med. Ost og marmelade blev sponsoreret af et par af medlemmerne.

 

Efter kaffepausen havde vi erfaringsudveksling. Hvad er der sket siden sidst? Nogle udvidede det lidt af hensyn til de nye medlemmer. De nye medlemmer fortalte hele deres sygehistorie. Det var en meget udbytterig runde, da mange lærer af det. Fik sat ord på nogle symptomer. Med Myelomatose er det sådan, at jo længere man har det godt efter en behandling, jo tættere er man på at skal have næste behandling

 

Et medlem foreslog at alle tilmelder sig af hensyn til størrelse af lokale og traktement. Det blev bakket op af alle medlemmer. Ordstyreren svarede, at man ikke må føle sig forpligtet.

 

Alle takkede for en god aften.

 

Referent: Erling Hansen