Ref. Fra julemøde i netværk Holbæk dec. 2016
33 patienter og pårørende havde tilmeldt sig til vores julefrokost på hotel Sidesporet i Holbæk.
Prisen for at deltage var 200 kr og så skulle vi selv købe diverse drikkevarer udover vand. Vi havde en rigtig dejlig aften i hyggeligt samvær med hinanden – megen snak , fletning af julestjerner, dejlig mad og ind imellem sang vi julesange sammen og blev også underholdt for vi er så heldige, at vi i gruppen har nogle pårørende børn der kan både spille og synge. Vi har også en patient der plejer at synge for os, men desværre var han ramt på vejrtrækningen efter en lungebetændelse så han samler kræfter til at synge til næste julefrokost.
Anne-Grethe ( tovholder ) havde lavet en julequiz som alle deltog ivrigt i og vi vandt fine præmier (et marcipanbrød til alle ) – det var svære spørgsmål så ingen havde alle rigtige, men så hyggeligt at kæmpe med sammen.
Henrik ( tovholder ) læste op af ”Peter’s jul” men absolut ikke den gamle støvede men en ny , rigtig morsom og langt mere tidssvarende udgave, dejligt.
Kl ca 21 sluttede vi som aftalt en dejlig aften og ønskede hinanden en glædelig jul.
Ref. Bibi