Netværk: Sydsjælland og Øer – Næstved | ||
Dato og sted for mødet: 22. maj 2024 | ||
Antal deltagere: 15 | Heraf patienter: 10 | Heraf pårørende: 5 |
Evt. emne og foredragsholder: Netværksmøde uden fast emne. | ||
Referat:
Vi lykkedes ikke med at få diætist på besøg for at fortælle om Kost og fordøjelse specielt for Myelomatose patienter. Vi arbejder i stedet på at få diætisten på besøg til mødet i august.
Mødet blev indledt med en kort præsentationsrunde og status fra alle deltagende patienter og pårørende. Blandt de fremmødte deltog 1 ny diagnosticeret patient og pårørende i netværksmødet for første gang. Vi håber de fik glæde af netværksmødet og har lyst til at deltage igen.
I forbindelse med præsentationsrunden var der god spørgelyst og dialog deltagerne imellem i forhold til: o Erfaringer og bivirkninger i forbindelse med konkrete behandlinger, o Erfaringer med egen praktiserende læges viden om myelomatose og evne/vilje til at henvise videre i sundhedssystemet, o Refusion af transportudgifter ifm. behandlinger og lægebesøg i Roskilde o Falck abonnement – det kan betale sig at tegne det store abonnement for at få billigere transport, hvis du har valgt et sygehus udenfor Region Sjælland og derfor ikke er berettiget til kørselstilskud derfra, o Vederlagsfri træning i de kommunale sundhedscentre – hvad rummer det offentlige tilbud, o ”Hukommelsessvigt”/Kemohjerne – påvirkning efter Højdosisforløb.
Carsten opdaterede os på de nyeste behandlinger indenfor immunterapi: CAR-T cellebehandling og behandling med bi-specifikke antistoffer og medicinrådets stillingtagen hertil. Læs mere om det i næste udgave af Myelomatose bladet, som snart udkommer. Carsten fortalte også: – At Myelomatose bladet har fået ny redaktør Pia Olsen. Pia vil gerne deltage på vores næste netværksmøde den 28.8.24 mhp. en artikel om netværksgruppernes arbejde, og der var accept fra alle mødedeltagere til at Pia er velkommen på netværksmødet. – At årets pårørendedag holdes i København og Aarhus, og i år holdes arrangementet sammen med andre kræftforeninger og Kræftens Bekæmpelse.
Tak til Lillan Garby, som nu er klar til at træde til som tovholder. Vi er herefter 3 tovholdere i netværket, men der er plads til flere. Tag fat i Lillan, Carsten eller Susanne, hvis du har lyst til at være tovholder.
Netværksmødet i november og årets julefrokost den 20. november 2024 rykkes fra kl. 15-18 til kl. 17-20, da Kræftens Bekæmpelse har et arrangement sidst på eftermiddagen. |
||
Dato og evt. emne for næste møde: 28. august 2024. Mødetid kl. 16-18. Emne: Kost og fordøjelse specielt for Myelomatose patienter samt besøg af redaktør på Myelomatose bladet Pia Olsen. | ||
Referent: Susanne Nielsen |
Referater
Referat netværksmøde Al-amyliodose 27. maj 2023 – Online møde
Referat netværksmøde Midt/Vestjylland (Herning) 25. maj 2024 – Samtalekort
Netværk: Midt/Vestjylland (Herning) | ||
Dato og sted for mødet: 25-05-2024 Kræftrådgivningen Herning | ||
Antal deltagere: 22 | Heraf patienter: 13 | Heraf pårørende: 9 |
Evt. emne og foredragsholder: Gruppeopdeling med samtaler ud fra ”Samtalekort” | ||
Velkomst ved Poul Gohr Lauritsen, som takkede for den, igen, store tilslutning til netværksmødet. En kort gennemgang af dagens program og div. Informationer.
Der kom 3 personer, som ikke var tilmeldt netværksmødet. Dette pga. at oplysninger om nye medlemmer i Myelomatoseforeningen sandsynligvis ikke bliver videresendt til lokalafdelingerne, som derfor jo ikke kan sende invitationer og få svar retur om fremmøde.
Derefter blev der serveret kage, samt kaffe og the.
Herefter blev alle deltagerne opdelt i 3 grupper som gik til hver set lokale. De pårørende dannede en gruppe, og patienterne blev opdelt i to grupper. I grupperne blev ”samtalekortene” benyttet til at danne diskussion/debat, og det gav gode samtaler om mange forskellige emner.
Kærlige hilsner fra tovholderne Poul, Bente, Torben, Lissy, Holger og Tove
|
||
Dato og evt. emne for næste møde: 31-08-2024 | ||
Referent: Holger Raundahl |
Referat netværksmøde Nordjylland (Aalborg) 21. maj 2024 Tema: Senfølger
Referat Netværksmøde i Netværk NordJylland (Aalborg)
Tirsdag d. 21.05.2024 kl. 16.00-18.30.
Vi var 22 til mødet. Heraf 13 patienter og 9 pårørende og der var 8 afbud.
Velkommen til nye, der var med.
Vi startede med oplæggene. Der blev udvekslet lidt erfaringer ifm. oplægget, men ellers blev erfaringsudvekslingen udskudt til næste gang.
Oplægsholdere:
Eva Futtrup Maksten. Hæmatologisk afd.
- Læge og ph.d. på Afdeling for Blodsygdomme med interesse i senfølger til kræft.
- Min forskning har primært omhandlet senfølger til lymfekræft og myelomatose. Igennem flere år har vi fulgt patienter som opstarter kemoterapi og undersøgt deres nervefunktion og hukommelse undervejs og efter behandlingen for at blive klogere på både akutte bivirkninger og senfølger.
Mette Louise Roed.
- Klinisk projektsygeplejerske på Afdeling for Blodsygdomme på Aalborg Universitetshospital, med stor interesse i senfølger efter hæmatologisk kræft.
- Min forskning har primært omhandlet nerveskader blandt hæmatologiske kræftoverlevere. Her har jeg undersøgt hvilken betydning og/eller indvirkning nerveskader har på hverdagslivet hos hæmatologiske kræftoverlevere for at blive klogere på hvilke problemstillinger og behov denne patientgruppe har i en hverdag med nerveskader.
- Vi kom omkring mange emner og spørgsmål stillet både af oplægsholderne men også spørgsmål fra tilhørerne, som fx:
- Hvad er neuropati?
- Hvad gør kemoterapi?
- Hvor rammer neuropati?
- Hvor mange er ramt?
- Hvordan diagnosticeres neuropati?
- Behandlingsmuligheder?
- Forskning?
- Centrale skader.
Hvad er neuropati?
- Problemer med de lange nerver – de perifere nerver
- Ændret følefornemmelse.
- Ændret muskelfunktion.
Næste møde:
- Næste møde d. 20 august 2024
- Forslag til emner:
- Diætist mht. kost.
- Smart træning – kognitiv træning – hjernegymnastik – ikke fysiske øvelser – men bruge hjernen.
Referent Per Lydholm
Referat netværksmøde Yngre vest (Vejle) 25. februar 2024
Referat Netværksmøde Yngre Vest 25.02.24
Til stede: otte patienter og tre pårørende.
I Vejle var det år 0 efter professor, overlæge Torben Plesners ”abdikation”, idet han til nytår stoppede som behandlingsansvarlig på hæmatologisk afd. Vejle Sygehus.
De tilstedeværende denne søndag er alle tilknyttet Vejle (en enkelt dog Gødstrup). Derfor brugte vi lidt tid på at vende denne nyhed.
Som det blev fremhævet i begrundelsen for Plesners udnævnelse til æresmedlem af Myelomatoseforeningen (Myelomatosebladet dec. 2023), har han altid været patienternes mand. Det har da også været vejlepatienternes oplevelse, at Plesner ville gå en ekstra mil for sine patienter.
Vi vejlepatienter er enige om, at der er mange dygtige læger til at tage over i Vejle.
Når vi så alligevel betragter Plesners afgang som skelsættende, hænger det også sammen med, at den falder sammen med en diskussion om prioritering i sundhedsvæsnet. Vi frygter simpelthen, at det bliver sværere at få nødvendige behandlinger. Vi ser private indsamlinger til behandling, der ikke er godkendt i Danmark.
Flere talte om (uanset behandlingssted, at vi patienter på mange måder er utrygge ved Medicinrådet.
Ellers kørte vi ”bordet rundt”, som vi plejer, fortalte om vores forskellige behandlinger, bivirkninger, herunder infektioner, som bl.a. kan sætte en stopper for rejseplaner. Ikke desto mindre er rejselysten i gruppen stor. Flere fortalte om deres rejseplaner.
Vi diskuterede endnu en gang, om vi skulle have en oplægsholder eller på anden måde variere.
Giver det fx mening, at de pårørende også snakker lidt for sig selv? Flere udtrykte dog tilfredshed med den almindelige erfaringsudveksling. Der er er jo også samtalekortene, som vi endnu ikke prøvet.
Referent:
Pia Pedersen
Referat netværksmøde AL amyloidose (Online) 25. marts 2024
Referat netværksmøde København 28. februar 2024 – Rejseforsikring m.m.
Dato og sted for mødet: 28. februar 2024, Center, for Kræft og Sundhed, Nørre Alle 45, 2200 København N
Antal deltagere: 32
Emne og foredragsholder: Forsikring
Der var et stort fremmøde. En del pårørende var med denne gang.
Tovholderne havde meget ihærdigt forsøgt at få en repræsentant fra forsikringsverdenen til at komme og holde et oplæg. Desværre var dette ikke muligt. Den seneste meldte fra dagen før dette møde. Emnet blev taget op alligevel, og der blev delt lidt info ud. Heldigvis var en af de tilstedeværende kendt inden for forsikringsverdenen, og kunne bidrage med informationer.
- Forhåndsgodkendelse 2 mdr. før
- De fleste forsikringsselskaber laver medicinsk forhåndsgodkendelse online.
- Tjek dit forsikringsselskabs krav
- Ved afslag, overvej om det kan betale sig at anke afgørelsen.
Emnet: Ulykkesforsikring kom også op. Der har på Facebook været en kommentar om, at en ulykkesforsikring ikke kunne bruges ved kronisk sygdom.
Det blev understreget, at det er vigtigt, at vi alle har sådan en Ulykkesforsikring, selvom vi har en kronisk sygdom. Ulykkesforsikringen dækker mange forskellige ting, som ikke har med vores sygdom at gøre. Under løst og fast, var emnet revaccination oppe igen. Der er stor forskel på hospitalerne og lægernes procedure og praksis omkring dette, og hvorvidt det overhovedet er nødvendigt. Skal man selv betale hos egen læge osv. Har Myelomatoseforeningen tjekket dette?
Der blev spurgt til næste emne, som kunne være Senfølger. Træthed, føleforstyrrelser, hukommelse, maveproblemer m.fl.
Dato for næste møde: 29. maj 2024, kl. 16
Referent: Linda
Referat netværksmøde København 29. november 2023, Julehygge
Dato og sted for mødet: 29. november 2023, Center, for Kræft og Sundhed, Nørre Alle 45, 2200
København N
Antal deltagere: 20
Emne: Samtalekort og julehygge
Efter en kort intro fra hver mødedeltager, afprøvede vi de nye samtalekort i grupper. Der var udvalgt
nogle enkelte kort til hver gruppe, samt tilføjet et enkelt omkring jul og nytår.
Samtalen gik generelt fint i alle grupper, nogle kom automatisk ud i andre emner.
Efterfølgende var der lidt at spise.
Alle ønskes glædelig jul og godt nytår.
Dato og evt. emne for næste møde: 28. februar 2024, kl. 16
Referent: Linda H. Thomsen
Netværksmøde – Sydvestjylland – 14. marts 2024
Referat fra netværksmøde
Netværk: Sydvestjylland – Esbjerg | ||
Dato og sted for mødet: 14/3-2024 afholdt i Kræftrådgivningen, Esbjerg | ||
Antal deltagere: 19 | Heraf patienter: 11 | Heraf pårørende: 8 |
Emne: Erfaringsudveksling og nyt fra hovedbestyrelsen og foreningens tilblivelse og historie | ||
Gitte byder velkommen og fortæller, at det oprindelige emne ’arv og testamente’ flyttes til september måneds netværksmøde på grund af for få tilmelde her til marts mødet. Derefter synger vi ”Den blå Annemone” Gitte fortæller nyt fra hovedbestyrelsen og foreningens tilblivelse og historie. Her i 2024 fylder Dansk Myelomatose Forening 25 år. I 1999 blev initiativet taget af en lille gruppe myelomatose patienter der mødtes omkring en seng på en hospitalsafdeling. Siden har en lang række medlemmer løbende udviklet foreningen til, hvor den er i dag. Derefter gennemgik Gitte Foreningslet medlemssystem, om hvordan medlemmer får adgang til at ændre i egen profil og tilmelde sig et netværk. Så var det tid til kaffe og en bolle med ost og marmelade. Under kaffen blev tid en runde med erfaringsudveksling. En tak til Birgit for en dejlig hjemmelavet marmelade. En stor tak til alle fremmødte og hjælp med borde og stole og oprydning. Vi havde nogle afbud. Dette skyldes bl.a. andre sociale arrangementer og sygdom.
Sang aftensangen ”I skoven dybe stille ro”
|
||
Dato og evt. emne for næste møde: torsdag den 13. juni, 2024 netværks jubilæum | ||
Referent: Tovholder Jørgen Jul Pedersen |
referat Netværksmøde – Sønderjylland 5. marts, 2024. Erfaringsudveksling med Samtalekort
Referat fra Netværksmøde i Netværk Sønderjylland d. 5. marts 2024.
16 deltagere – afbud fra 2
1. Kort orientering fra Januar mødet – (et ekstra tilbudt møde, fortrinsvis for ny diagnosticerede).
Runde: Alle kom med input ud fra udsagnet : Ting, du gør, som er godt for dig.
2. Udsagnet gav anledning til en vidtspændende snak.
Efter kaffen fortsatte vi, opdelt i patienter og pårørende.
Igen med udgangspunkt i ”Samtalekortene” en snak bordet rundt.
(I den store gruppe, (patienter) snakkede vi ud fra selvvalgte kort.
Det gav en, en rigtig god diskussion, og der blev åbnet op.
3. Eventuelt : forslag til kommende møder.. Diætist – Mona Muusmann Petersen , (fra Patient- og pårørendeforening Vejle anbefales). Vi tager kontakt med hende for evt. besøg ved kommende møde.
Referent: Lena Remmer Lund