Vi var 15 deltager til mødet.
Inger B Laursen fra kræftrådgivningen i Esbjerg fortalte om det at leve med en kritisk sygdom, gældende for patienter og pårørende.
Lene bød velkommen og fortalte, at hendes mand Jens var død d 5 juli, sagde også at Erling havde været meget syg hele sommeren, og var på aflastning nu.
Der var kommet en ny mand i gruppen, som blev budt velkommen.
Inger fortalte, at når man får konstateret myelomatose der er en kronisk sygdom, rammer det ikke kun patienten, men hele familien. Kræftrådgivningen møder dem og de pårørende. Man tænker på fremtiden, behandlingen, arbejde og at man måske ikke kan det man har kunnet før, hvad kommer det til at betyde for familien og ens kone / mand. Angst at være sammen med andre, gå i byen, ens omgangskreds, nogle man ikke taler så tit med. Nogle mennesker spørge måske hvordan det går, men det forskelligt om man spørger af omsorg eller af nysgerrighed, så det må man mærke hvor meget man skal / kan åbne sig over for andre mennesker. Kommunikation er meget vigtig,, at være åben specielt over for hinanden. Børn skal have sandheden at vide, de må ikke skånes, de ved mere end man tror. Respekt for hinanden, som par, komme til enighed, at mærke nærhed og kontakt er meget vigtig.
Pårørende går ofte for længe inden de får hjælp, man føler man skal være den stærke, og man har ikke overskud til at søge hjælp. Inger fortæller også kort om hvordan det er at miste en i gruppen.
Der bliver spurgt til hvordan gruppen har haft det med oplægget og hvordan det er at være sammen med os Tove og Lene. De syntes det er flot vi er kommet og at Lene har kort fortalt om Jens`s død. Det berører dem rigtig meget, at man må se døden i øjnene, og at vi kan miste en i gruppen. Der er behov for at sørge, Lene kan give gruppen meget, tænker på de små ting, glæden i hverdagen har stor betydning og at holde fast i sine venner.
Vi beslutter at på vores næste møde d11.12-14, da har vi brug for at bruge aftnen på erfaringsudveksling, Tove og Lene kommer med æbleskiver.
Mange hilsner Tove og Lene