Videoer og artikler om nye behandlinger

Medicinrådet påstår i sin afvisning af cilta-cel CAR-T til danske knoglemarvskræft, myelomatose, patienter, at virkningen ikke er veldokumenteret og at bivirkningerne er for alvorlige. Dette på trods af at dansk og international forskning viser det modsatte og EMA og FDA anbefaler behandlingerne. Dertil gives de allerede som rutine på de hæmatologiske centre i USA, Tyskland og andre lande.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Medicinrådet har ikke ret!

Internationale og danske forskere har selvfølgelig noget mere viden end Medicinrådet om behandlinger på det hæmatologiske område. Det er derfor dybt beklageligt når Medicinrådet vælger at se bort fra evidens og ekspertise.

På denne side samler vi helt aktuelle artikler og videoer om de nye behandlinger. Især om CAR-T og de bispecifikke antistoffer.

Niels Abildgaard om de nye behandlinger

Se Niels Abildgårds oplæg til Dansk Myelomatose Foreningen d. 2. november 2023. Som sædvanlig er Niels både i stand til at levere et indlæg på højt fagligt niveau og at nå publikum – herunder at indgå i dialog og svare på spørgsmål. Se video her.

Foto af Professor Niels Abildgaard
Professor Niels Abildgaards foredrag om de nyeste behandlinger af myelomatose, især CAR-T og bispecifikke antistoffer.

Hermann Einsele: CAR-T virker!

Det er ikke nogen hemmelighed at Medicinrådets konklusion om CAR-T behandlingen cilta-cel vækker undren blandt fagfolk.  Se og hør CAR-T kapaciteten Hermann Einsele fortælle om resultaterne fra Tyskland. Se video her.

Foto af professor Hermann Einsele
Professor Herman Einsele slår fast: Ikke blot virker CAR-T, men bivirkningerne er til at håndtere og mildere end fx ved højdosis kemoterapi.

Charlotte Toftmann, ph.d. og overlæge på hæmatologisk afdeling ved Odense Universitetshospital besøgte Mayo Clinic og oplevede en dagligdag med de behandlinger der endnu ikke er alment tilgængelige i Danmark.

Læs interviewet med Charlotte Toftmann her.