Medicinrådet

Man vurderer altså ikke, hvordan bedstemoderen, der ikke længere kan spille fodbold, værdsætter sit liv med børnebørnene. I stedet spørger man et panel af raske personer, om hvordan de tror, det vil være for hende.

Den 58 årige bedstemors liv med sine børn og børnebarn bliver divideret med den unge fodboldspillers fiktive overvejelse om at miste førligheden.

Modellen viser sig i praksis at være håbløs, da denne brug af livskvalitet versus leveår er en sammenligning af æbler og pærer. Sundhedsøkonomer og djøffere i Medicinrådet og andre steder forsvarer selvfølgelig modellen, der undgår den etiske dimension i beslutningsprocessen. At modellen er forkert, og er konstrueret for at fjerne beslutningsansvaret fra beslutningstagerne, er åbenlyst. Og dertil kommer, at modellen for længst er blevet fagligt anfægtet, og er som at sammenligne æbler med pærer.

For små datasæt

Yderligere påpeger både danske og udenlandske forskere og lægelige eksperter, at modellen kræver et omfattende datasæt for at fungere – og har fra starten konstateret, at den derfor ikke kan anvendes for “små sygdomme”. De nødvendige datasæt med en tilstrækkelig størrelse kan i praksis ikke etableres for små sygdomme – fx AL amyloidose og myelomatose.

En matematisk model kommer grundlæggende til kort, når man starter med at dividere æbler med kiwifrugter, og derefter putter mangelfulde tal ind i den.

I indstillingen til Medicinrådet ser vi da også at behandlinger foreslås afvist, trods stor forlængelse af levetiden, netop på grund af manglende data til en pålidelig QALY beregning. 

Selv om Medicinrådet hævder, at de ikke har sat en fast værdi på, hvad et kvalitetsjusteret leveå må koste, så er det reelt modellen og økonomien, vi ser brugt til afvisning af væsentlige nye livsforlængende behandlinger.

Medicinalbranchen søger – måske ikke

For at Medicinrådet overhovedet skal behandle en sag, skal medicinalvirksomheden ansøge om det. En stor og omfattende proces hvor de skal levere de data, QALY modellen kræver.

Da andre lande, fx de store som fx USA og Tyskland, behandler sagerne meget hurtigere og med langt større chance for godkendelse, så frygtes det at Danmark bliver nedprioriteret til en gruppe af lande vi ikke ønsker at sammenlignes med.

Konsekvensen er, at der slet ikke søges i Danmark, så Medicinrådet i praksis slipper for at afvise behandlingen. Det sker usynligt.

Der advares: Danmark nedprioriteres

Modellen fungerer ikke, og fører til at Danmark ender langt nede på listen i forhold til lande, vi ellers sammenligner os med. Se fx hvad Kristian Lund skriver i Sundhedstinget:

– Det er velkendt, at personer kan blive ’non grata’, når de har udvist uacceptabel adfærd, og det er jo ensbetydende med, at man smides ud af fællesskabet. Men lande kan også falde i den sorte gryde, når de optræder helt uden for nummer, og den situation er Danmark snart landet i på det hæmatologiske område.

– Baggrunden er Medicinrådets stædige afvisninger af hæmatologiske lægemidler, som fastholder behandlingen af visse patienter på et niveau, som gjaldt for 20 år siden, og som er overhalet af mange lande, f.eks. Sverige, som vi plejer at sammenligne os med. Det gælder også lande, vi tidligere har glædet os over at være foran.

Eller fx når Louise Brown, sundhedspolitisk ordfører for Liberal Alliance, udtaler til Berlingeren:

– … jeg vil simpelthen ikke finde mig i, at borgerne, der betaler nogle af verdens højeste skatter til ét af verdens dyreste sundhedssystemer, skal modtage en behandling, der er ingen lande værdig.
Rammerne for Medicinrådets arbejde skal revideres, mener hun, og tilføjer:
– Jo før, jo bedre.