Hvis vi ikke var i Danmark

De nyeste og livreddende behandlinger gives dagligt i andre lande

Når en sygdom som knoglemarvskræft, myelomatose, er uhelbredelig, bliver det afgørende, at de nye livreddende behandlinger, som fx CAR-T celleterapi og de bispecifikke behandlinger, er tilgængelige.

Her falder Danmark nu helt bagud og bliver et behandlingsmæssigt u-land, eller som Kristian Lund skriver i Sundhedstinget: Terra non grata!

Se videoer herunder og kontakt os for interviews, uddybning og kommentarer.

Tom redningskrans flyder i vandet
Når de livreddende behandlinger ikke godkendes af Meddicinrådet efterlades patienten uden håb.

 

Del gerne der hvor du mener det gør nytte eller er interssant

Facebook
Twitter
LinkedIn

CAR-T og andre nye behandlinger

I Tyskland, i USA og i andre europæiske lande tilbydes de nye avancerede CAR-T-behandlinger og de bi-specifikke behandlinger til patienterne. I Danmark mangler lægerne disse livreddende værktøjer.

De danske hæmatologer har kompetencen, de er klar, men når de ikke har adgang til behandlingerne, koster det liv.

Det er nødvendigt at give vores læger de rigtige værktøjer, de nye behandlinger, der kan holde patienterne ude af sygehusene. De kan…

  • Redde liv
  • Holde patienterne ude af sygehusene
  • Spare sygeplejersker
  • Spare læger
  • Spare hospitalssenge

Den nuværende politik, hvor de nye behandlinger ikke godkendes, er meningsløs.

Giv os tid

Det er endnu alt for tidligt at kalde de nye behandlinger for helbredende, men de er godkendt og anbefalet af det amerikanske FDA og af Det Europæiske Medicinagentur, EMA. Andre europæiske lande bruger allerede behandlingerne til deres patienter med knoglemarvskræft.

Uden de nye behandlinger dør danske patienter unødig tidligt. Det gælder både for knoglemarvskræft/myelomatose, leukæmi, lymfom, brystkræft, blærekræft, prostatacancer og en lang række andre kræfttyper. Derfor er flere af os gået sammen om kritik af Medicinrådets praksis, og derfor er vi også med i kampagnen ‘Giv os tid’.

Facebook
Twitter
LinkedIn