Kristian Lund “Ingen af de tre store sundhedsplaner indeholder planer om, hvordan patienterne får adgang til ny, effektiv medicin. Vores regering havde tre skud i bøssen, men nu ser det grangiveligt ud som om, at alle skuddene rammer forbi lægemiddelområdet.”
Kristian Lund er administrerende direktør og chefredaktør for Medicinske Tidsskrifter samt sundhedsdebattør. I det netop udkomne nummer af Myelomatosebladet nr. 1 for 2025 retter han et kritisk søgelys mod et alvorligt hul i det samlede sæt af reformer på sundhedsområdet.
Det er rigtig positivt, at Kræftplan V forsøger at binde tingene sammen gennem hele forløbet og sikre sammenhæng i behandlingen – fra opsporing og diagnose til behandling, rehabilitering og senfølgebehandling.
Men hvis det skal give nogen som helst mening for den store gruppe af kræftpatienter, der fortsat er uhelbredte, er adgangen til de nye behandlinger, som kan udgøre et paradigmeskift, fuldstændig afgørende. For nogle betyder de mange flere leveår med god livskvalitet, og for andre kan de være vejen til en kur.
Det giver derfor anledning til stor undren, at dette aspekt er faldet ud.
Læs Kristian Lunds indlæg i Myelomatosebladet. Bladet udsendes til alle medlemmer samt til sundhedspolitikere og nøglepersoner på sundhedsområdet, hæmatologer og forskere.
Hvis du ikke er medlem: Meld dig ind her.