Tilliden til Medicinrådet er på spil

I en kronik i Altinget retter Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen, og Carsten Levin, formand for Dansk Myelomatoseforening, kritik mod Medicinrådet for manglende transparens og utilstrækkelig brug af evidens i godkendelsesprocessen af nye kræftbehandlinger.

Kritikken påpeger, at rådets nuværende praksis begrænser patienters adgang til potentielt livreddende behandlinger. Der opfordres til en grundlæggende ændring af Medicinrådets arbejdsmetoder for at sikre en mere faglig, gennemsigtig og evidensbaseret tilgang, som kan accelerere adgangen til innovative behandlingsmuligheder for danske kræftpatienter.

Facebook
Twitter
LinkedIn

I disse år kommer der helt nye muligheder for kræftpatienter. De før både betydning for overlevelse og for livskvalitet. Eller, som det fremgår af kronikken: 
– Takket være ny medicin og teknologi lever flere længere med kræft. Men adgang til moderne behandlinger kræver hurtig godkendelse og åbenhed om beslutninger.

I artiklen fremhæver kronikørerne, at det er tilliden til sundhedssystemet og i særdeleshed Medicinrådet der er på spil.

Det fremgår også at Medicinrådet “undertrykker” fagudvalgenes konklusioner. Medicinrådet har fagudvalg, bestående af eksperter, på de enkelte områder. Disse har ansvaret for den faglige gennemgang og anbefaling af de nye behandlinger overfor Medicinrådet. Nogle fagudvalg har helt konkret oplevet at deres vurderinger helt bliver udeladt af Medicinrådets behandling og offentliggørelser.

Læs kronikken i Altinget

Skriv en kommentar