I dagens kronik i Berlingske beskriver Brystkræftforeninge, Myelomatoseforeningen og patientforeningen Kræft i Underlivet hvorledes Danmark er sakket agterud, når det gælder adgangen til nye og livreddende behandlinger. Kronikken rummer et forslag om at Kræftplan V bør have en pulje til kræftlægemidler der ikke er godkendt eller anbefalet af Medicinrådet.
Folketingets 5. princip om adgangen til behandlinger siger, at Danmark skal ligge i front med ibrugtagning af nye behandlinger, men som det er nu sker det ikke.
Resultatet er, som det beskrives i kronikken:
Mange kræftpatienter er desperate. Nogle kan sælge huset eller optage lån, og dermed købe behandlingen selv. Andre kan lave indsamlinger på sociale medier, og i kraft af deres netværk eller deres navn skaffe midler nok til at købe behandling, for eksempel i udlandet.
Og så er der den store gruppe af patienter, som vi ikke hører fra. De får aldrig råd til selv at købe de nye behandlinger, og må derfor klare sig med de eksisterende tilbud. Hvis de klarer sig.
Danmark bruger det halve af fx Tyskland pr. patient
I forhold til mange lande vi samarbejder med bruger Danmark meget mindre pr. patient pr. år. Og tallet er tilmed faldende.
Kronikken præsenterer vigtige fakta på sundhedsområdet:
For det første bruger Danmark en faldende andel af vores sundhedsudgifter på medicin. Faktisk bruger vi en faldende andel af Danmarks samlede indkomst på medicin. I 2010 brugte vi i Danmark 0,82 procent af BNP på lægemidler. Det tal var i 2022 faldet til 0,65 procent af BNP ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgørelse. Altså bruger vi som land en faldende andel af vores indkomst på lægemidler.
For det andet bruger man flere penge på lægemidler i andre lande. Det viser tal, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet selv har fremlagt. Ifølge ministeriets tal brugte Danmark 2.784 kroner pr. indbygger på medicin i 2021. I England brugte man 3.617 kroner pr. indbygger.
I Spanien var man oppe på 4.073 kroner, mens man i Tyskland brugte 6.134 kroner pr. indbygger. Altså bruger Danmark under halvdelen af det, som Tyskland bruger på lægemidler pr. indbygger.
Længere gennemsnitlig levetid skyldes i høj grad ny medicin
Den stigende levetid skyldes i høj grad nye behandlinger og adgangen til dem.
Et studie fra 2014 konkluderer: »Det anslås, at innovation af lægemidler har tegnet sig for næsten tre fjerdedele af stigningen på 1,74 år i den forventede levetid ved fødslen i de 30 lande i vores stikprøve mellem 2000 og 2009«. Altså giver nye, effektive lægemidler længere levetid.
Så vi bruger ikke en stigende andel af vores budget på lægemidler, tværtimod. Vi bruger færre, end man gør i andre lande, som vi kan sammenligne os med. Og det er på trods af, at nye, effektive lægemidler er vejen til længere levetid.
En pulje til behandlinger udenom Medicinrådet
Patientforeningerne lægger op til at vi lærer af erfaringer fra udlandet, bl.a. fra England. Her har man oprettet en pulje til at give livreddende behandlinger, der ikke er godkendt som standard.
I forslaget lægger patientforeningerne op til at man, med en sådan pulje, giver patienterne adgang til behandlinger der ikke er søgt om i Medicinrådet eller som ikke er færdigbehandlet. Også behandlinger til små patientgrupper med sjældne sygdomme, hvor der fx ikke kan skaffes den omfattende dokumentation som Medicinrådets forlanger.