Aktuelle behandlinger og hvad der kan ventes i den nære fremtid.
Sidst opdateret september 2024 – opdateres vinteren 2025 efter at CAR-T cellebehandling nu er blevet godkendt
De “yngre” stærkere patienter kommer typisk i et forløb med højdosis kemoterapi og stamcellestøtte, HDST. De ældre patienter, generelt dem over 70 år, får en række andre effektive behandlinger og i de senere år stadig oftere forsøgsbehandlinger i protokol og opnår stadig bedre resultater.
Denne artikel er sidst opdateret d. 15. november 2023, og nye behandlinger og ændringer i behandlingsvejledninger kan være tilkommet efter denne dato
Det går hurtigt
De seneste år har set en voldsom udvikling indenfor behandling af myelomatose. Behandlingerne er blevet mere skånsomme og samtidig mere effektive. Konsekvensen er, at flere patienter, der ellers ikke ville kunne tåle behandlingerne, nu kan behandles, samtidig med at overlevelsen for alle løbende forbedres.
Det er vigtigt, at du som patient eller pårørende er klar over, at mange af de informationer, du finder på internettet og i forældede skriftlige materialer, ikke er korrekte, hverken når det gælder de tilgængelige behandlinger eller prognosen.
På nuværende tidspunkt er myelomatose fortsat for så godt som alle patienter en uhelbredelig og dødelig sygdom, men det er samtidig blevet en sygdom, der er så behandlbar, at de fleste kan forvente mange gode leveår efter diagnosen.
Med denne vigtige indledning giver vi her en aktuel kort oversigt over de mest anvendte behandlinger. Hvis du vil læse mere om de aktuelle behandlinger, se de to artikler vi henviser til ovenfor.
Første linje til "de unge"
Behandling i første linje til yngre patienter Den eksisterende førstelinjebehandling til patienter med aktiv myelomatose, der vurderes at kunne tåle det, er det, der kaldes højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, også kaldet HDST.
HDST gives som udgangspunkt til patienter med aktiv myelomatose, som er under 70 år, men der er ikke som sådan en fast aldersgrænse; det er en helhedsvurdering.
Den ultrakorte beskrivelse
Efter diagnosen får man over en periode på typisk 3-5 måneder en indledende – induktions – behandling. Induktionsbehandlingen løber over et antal gange 3 uger med en uges pause og består typisk af 3-4 forskellige mediciner samt diverse støttebehandlinger mod bivirkninger.
Sammensætningen ændres løbende, dels i forhold til den enkelte patient og dels efterhånden som ny forskning giver anledning til det. Aktuelt er det typisk Bortezomib/Velcade, Lenalidomid og dexamethason.
Efter induktionsbehandlingen, som forhåbentlig har nedbragt sygdomsbyrden eller helt har slået kræften ned, høster man stamceller, som fryses ned. Derefter gives højdosis kemoterapi efterfulgt af stamcelletransplantation. Man høster oftest stamceller til yderligere en eller to højdosisbehandlinger.
Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte er en hård behandling, som i rigtig mange tilfælde kan give mange år før tilbagefald, hvor der så kan behandles igen.
Efter højdosis kemoterapi med stamcellestøtte vil de fleste blive tilbudt vedligeholdelsesbehandling, der har til formål yderligere at udsætte tilbagefald.
Du kan læse mere om højdosis kemoterapi med stamcellestøtte her. Artikel om højdosis kemoterapiforløbet
Du kan læse behandlingsvejledningen gældende fra 23. februar 2023 her: Medicinrådets behandlingsvejledning.
Første linje til "de ældre"
For de patienter, der ikke anses for at kunne tåle højdosis kemoterapi med stamcellestøtte findes der i dag behandlinger, som er helt anderledes effektive end for bare få år siden.
Den ultrakorte beskrivelse:
Behandlingen ligner meget den, der gives som indledning/induktion til de ‘yngre’ patienter. Men lægerne har flere midler at vælge imellem, allerede i første linje. Det betyder bl.a., at de kan vælge at bruge et middel som daratumumab (Darzalex), som nok er et af de mest effektive midler, der findes lige nu, og som samtidig for de fleste opleves som havende meget færre bivirkninger.
Første linje kan ifølge behandlingsvejledningen fra Medicinrådet bestå af en af følgende kombinationer:
- Bortezomib/Velcade, Lenalidomid og dexamethason.
eller - Daratumumab, Bortezomib/Velcade og dexamethason.
Lægerne vil, alt efter hvilken hæmatologisk afdeling man er på, ofte foretage individuelle valg ud fra en konkret vurdering af den enkelte patient, mens man andre steder følger behandlingsvejledningen mere strikt.
Du kan læse mere om første linjebehandling til “de ældre”:
En omfattende værktøjskasse
Lægernes værktøjskasse rummer meget mere end det der indgår i førstelinjebehandlingerne. Medicinrådets behandlingsvejledning har en lang række alternativer der kan tages i brug hvis de første midler ikke virker, ikke tåles eller når der kommer tilbagefald.
Mange af disse fremgår også af Medicinrådets behandlingsvejledning.
Der er mere
Myelomatose anses fortsat som en uhelbredelig og dødelig sygdom, der kan behandles. Men der er helt nye behandlinger på vej, som muligvis kan ændre dette billede. Det gælder bl.a. CAR-T cellebehandlinger og de såkaldte bi-specifikke behandlinger.
En af de mest lovende behandlinger er CAR-T cellebehandlinger. I efteråret 2023 er Danmark ganske vist håbløst bagud og er reelt slet ikke kommet i gang med at anvende denne metode på patienterne. Men i mange andre lande, herunder Sverige, Tyskland, Holland, Spanien, Frankrig o.s.v., er allerede godt i gang.
Her kan vi anbefale at følge med i pressen og ikke mindst i Myelomatosebladet, som udsendes til alle medlemmer fire gange årligt.
Protokoller
Der er hele tiden nye forsøgsprotokoller, og det kan være en god idé at deltage i disse. Nogle af dem afprøver de nye behandlinger, som man så kan få adgang til, før de er godkendt af fx Medicinrådet. Andre protokoller retter sig mod varianter af myelomatose, hvor man har opdaget, at andre medikamenter end dem, der indgår i standardbehandlingen, har langt bedre effekt.
Det kan være en rigtig god idé at spørge din hæmatolog, om der er aktuelle protokoller (forsøg), som vil være relevante for dig. Hvis lægen ikke ved det, så bed om at få det undersøgt.