CAR-T – sæt gang i processen

Anna Sureda præsenterede på en konference i København resultater og perspektiver vedrørende CAR-T-cellebehandling og stillede derefter op til interview med Myelomatosebladet.

Uforstående overfor Danmarks CAR-T tøven

Som formand for EBMT og leder af The Clinical Hematology Department ved Catalan Institute of Oncology i Barcelona har hun omfattende ekspertise inden for området. EBMT sigter mod at gøre Europa til verdens førende inden for CAR-T-cellebehandling af hæmatologisk kræft.

Sureda delte data, der viser, at omkring 3.000 patienter har modtaget CAR-T-behandling for udvalgte lymfekræfttyper og myelomatose. Tidlige resultater viser tilbagefald hos en del patienter, men de viste også, at tilbagefaldsraten stabiliserede sig omkring 40 procent, hvilket antyder mulig kurativ effekt for denne patientgruppe. Nok til at Anna Surrede turde udtale at behandlingen efterhånden lignede en kur, for denne gruppe af patienter.

Anna Surrede fremhæver udefra sin ekspertise, i modsætning til Medicinrådet, at der allerede eksisterer tilstrækkelig evidens for behandlingens effekt.

Danmark er ideel til CAR-T

Efter godkendelse af to CAR-T-cellebehandlinger mod myelomatose af EMA argumenterede Anna Sureda for, at Danmark har de nødvendige ressourcer og geografiske forhold til at tilbyde behandlingen uden for protokoller. Hun stillede spørgsmål ved, hvorfor CAR-T-cellebehandling endnu ikke er blevet indført i Danmark og fremhævede potentialet for økonomiske besparelser, når 40 procent af patienterne forhåbentlig forbliver tilbagefaldsfri.

Fremtidige forbedringer i CAR-T-behandlinger inkluderer overvejelser om behandlingens anvendelse i tidligere stadier, forbedret induktionsterapi og udvikling af nye behandlingsversioner. Anna Sureda henviste til protokoller som CARTITUDE 5 og forventer, at CARTITUDE-6 vil tage de første patienter ind denne sommer.

Facebook
Twitter
LinkedIn