Svar til: Min behandling fra diagnose og gennem ASCT (Autonom Stamcelle Transplantation)

Velkommen til Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside Fora Debat Min behandling fra diagnose og gennem ASCT (Autonom Stamcelle Transplantation) Svar til: Min behandling fra diagnose og gennem ASCT (Autonom Stamcelle Transplantation)

#4179
Avatar photoCarsten Levin
Deltager

Så er der lagt centralvenekateter
Trods at IT systemerne brød ned lykkedes det at få resultaterne fra morgenens blodprøve, mundtligt pr. tlf. fra laboratorie til afdeling. Kender ikke til tallene/værdierne, men iflg. lægen var de høje nok. Så jeg er ikke indlagt forgæves og der skal høstes i morgen og evt. i overmorgen.

Så i dag skulle der så lægges rør og slanger ind til at hive blodet ud og, forhåbentlig, hælde det ind igen.

I gamle dage kunne man finde på at lægge torturinstrumenterne frem uden for cellen dagen før, for at patienten, ups fangen, kunne føle skrækken. Til formiddag kom de så op med en stor plastikkasse der lignede noget fra Fætter BR. Slanger, stænger og herren må vide hvad. Og jeg fik at vide, at når de hentede mig så skulle jeg sørge for at få den med.

Som sædvanlig, ihvertfald efter mine oplevelser, er skrækken på forhånd langt værre end indgrebet. Jeg blev kørt ned af en humoristisk portør der kommenterede farverne på Herlev. En effektiv sygeplejerske gjorde mig klar og da lægen kom blev mit højre lår og mave overmalet med jod (rødt var det ihvertfald). De advarede mig om hvad der kunne gøre ondt og snakkede mig igennem forløbet. Jeg tror det tog 5-10 minutter. Det værste var to prik, bedøvelsen og en kort ubehagelig fornemmelse da de førte en ledetråd ind. Ikke noget at pive over.

Efterfølgende var jeg noget bekymret over at have såden nogle javertusser ud af lyske/lår. Men det er også gået over.

Så … endnu en hurdle overstået.

Nu forventer jeg bare de får styr må min infektion eller hvad det nu er så jeg som planlagt bliver udskrevet onsdag. Uanset hvor søde de er o.s.v. så bliver hospitaler aldrig min kop the.

Min plan er nu at skrive om de næste dage og stamcelle høsten. Måske suppleret med lidt faktuelle informationer til dem der skal igennem dette efter mig. Og derefter er der, forhåbentlig, ro på indtil december hvor transplantationen skal finde sted. Så de to næste dage regner jeg med at følge op. Derefter kan der meget vel blive helt stilhed indtil begyndelsen af december … men er der nogen der læser dette og har spørgsmål, så er lejigheden her: Fyr løs.