Velkommen til Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside › Fora › Debat › Behandling i udlandet › Svar til: Behandling i udlandet
Jeg har læst på http://www.myelomabeacon.com, som naturligvis er ganske omfattende. Her medvirker læger indenfor området aktivt i forum.
Det er mit indtryk at behandlingen i Danmark og internationalt her anno 2014 er forholdsvis synkron. Hovedbehandlingen i første omgang er for dem der menes egnet til stamcelletransplantation med egne celler de fleste steder nogenlunde det samme, fx. kemo med velcade, dexamethason, cyklofosfamid. Dertil en række støttende behandlinger af hensyn til nyrer og udskillelse af døde celler, mod div. Virus, kvalme o.s.v. Yderligere formodentlig ofte arredia for at hæmme nedbrydning af knogler og styrke genopbygningen.
OBS: jeg er absolut lægmand, så lyt hellere til fagfolk hvis der er misforståelser i ovenstående.
Og se evt også: http://emedicine.medscape.com/article/2006866-overview
Alle håber vel på de nye persontilrettede behandlinger der udfra specifikke analyser af den enkeltes cancerceller laver specialløsninger der rammer den enkeltes cancer mere effektivt og måske med helbredelse som mål.
Genteknologi og nye “biologiske kure”.
Jeg forstår dog på hvad jeg læser, at disse fremskridt vist pt. mest giver forbedringer for patienter hvor ovenstående ikke er muligt, eller i senere stadier af Myelomatose.
Her savner jeg nok fagfolkenes deltagelse, myelomatosespecialisternes og forskernes, input. Hvad er håbet om mere avancerede behandlinger som førstevalg (som nyt eller som supplement til ovenstående), hvad er håb og forventninger til curative midler eller hvis det ikke er i sigte for denne cancertype så gerne mere om hvorfor det måske er således.
Det lader til at der i 90’erne blev opnået væsentlige fremskridt baseret på ovennævnte tre stoffer og transplantation.
Men det virker også stadig lidt hokus pokusagtigt ogveksperimentelt?
Her kunne nogle gode artikler til lægfolk skrevet af fagfolk bære gavnlige.
Det er også vigtigt at “vi” oplever, at hvis/når vi ikke hurtigt får adgang til nye behandlinger, så er det fordi lægerne faktisk ved/tror på at det nuværende regime udfra nuværende viden er det bedste. Og at set fx ikke er pga. konservatisme eller økonomi.
Se dog denne meget nye og opmuntrende artikel om nye muligheder for patienter der ikke kan få transplantation: http://www.cancer.dk/nyheder/presseklip/3366/
Og her er jeg selvfølgelig nysgerrig som bare … Ville Daratumumab også gavne før eller efter transplantation med egne stamceller?
Men svaret, efter at jeg har brugt næsten 2 måneder på at søge på nettet og læse fagartikler, hvor jeg kun forstår nogle dele og sjældent de dybere forklaringer, er at behandlingen i dk vist ikke er bagud for hvad man ser internationalt.
Men er der ikke andre der kan bidrage her?
Og … Ja, også i Kina lader det til at være samme behandling man anvender: http://myeloma.org/MtEntryPage.action?source=/imf_blogs/myeloma_voices/2014/04/china-2014-whats-new.html – dog her vist som rutine opfulgt med thalidomid?
Og her bemærkes så denne påstand: “The major concerns and challenges occur when standard treatments fail. However, the back-up options are limited. Access to trials and the novel agents is definitely limited – as is unfortunately the case globally outside the US. Thus, the IMF is committed to work through the CMWG and our AMN colleagues to enhance trials and access as much as possible.”
Hvad ved andre patienter, og kan vi få specialister, læger og medicinal/genforskere med ombord?
Det er jo hurtigere og mere effektivt at svare mange her end hver enkelt under læge/patientsamtaler.
Mange hilsener