Netværksgruppe i Nordjylland

Velkommen til Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside Fora Debat Netværksgruppe i Nordjylland

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2621
    Inger Marie
    Medlem

    Min mand har for nylig fået konstateret myelomatose, og har været gennem den første kur med Alkeran+Prednisolon+Thalidomid.
    Et langt forløb forud før diagnosen blev stillet – med mange smerter i ryggen og sejlivet lungebetændelse.
    Vores liv blev forandret totalt den 08.04.09 kl. 14.30 hvor vi fik svaret – og alt blev kaos.
    Nu er det som om vi begynder at vende tilbage igen, og ingen tvivl om, at vi KÆMPER alt hvad vi kan, for at min mand skal komme godt igennem sin behandling. Næste kemokur starter den 18.05.09 – og her opstartes også Aredia.
    Indtil nu er der foretaget sanering af et par tænder (den ene dog ikke optimalt) inden start af Arediaen.
    Dernæst skal han have foretaget vertebro operation på næste fredag.
    Vi håber og tror selvfølgelig på, at det alt sammen vil være med til at give min mand en chance for at få en god livskvalitet selv med denne diagnose.
    Vi vil rigtig gerne i kontakt med andre myelomatose patienter og pårørende i Nordjylland – måske vi på en eller anden måde kunne lave en netværksgruppe heroppe – der må jo være andre med samme spørgsmål og behov for at snakke sammen. Vores venner og familie støtter os utrolig meget – men vi kunne stadig godt tænke os at finde nogen i samme situation som os, som vi kan dele erfaringer og hente inspiration hos.
    Så vidt jeg kan se er der netværksgrupper andre steder i Danmark – bare ikke i Nordjylland.
    Vil I/du være med ??
    Mange hilsner
    Inger Mari

    #2622

    Kære Inger Mari.

    Jeg håber snart, at nogle besvarer dit indlæg og evt. kunne tænke sig at være med i en gruppe. Jeg bor selv på Sjælland og kan derfor ikke deltage i nogen gruppe på din egn. Min mor har Myelomatose og jeg har fået rigtig meget ud af at kommunikere via denne Hjemmeside.

    Alt muligt godt ønskes din mand og dig.

    Bedste hilsener fra,
    Elizabeth

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forummet 'Debat' er lukket for nye emner og svar.