De blodceller (erythrocytter) som indeholder hæmoglobin og som bringer ilt fra lungerne rundt i hele kroppen. En lav værdi af røde blodlegemer kaldes anæmi (blodmangel). Røde blodlegemer produceres af knoglemarven stimuleret af erythropoietin, som produceres af nyrerne. Myelomatosepatienter med beskadigede nyrer producerer ikke nok erytropoietin og kan derfor få blodmangel. Indsprøjtninger med kunstigt erythropoietin (Aranesp, Neorecormon, Eprex) kan så hjælpe. Et alternativ er blodtransfusioner, især i akutte situationer.