Erythropoietin (ePO)

Erythropoietin er et hormon, som produceres af nyrerne. Det styrer produktionen af røde blodlegemer. Myelomatosepatienter med beskadigede nyrer producerer ikke nok eytropoietin og kan derfor få blodmangel. Indsprøjtninger med kunstig erytropoietin (Aranesp,Neorecormon, Eprex) kan afhjælpe blodmanglen. Et alternativ er blodtransfusion, især i akutte situationer.

Hvide blodlegemer

En af de tre primære celletyper i blodet. Der er flere undertyper af de hvide blodlegemer (f.eks. lymfocytter, monocytter, plasmaceller og granulocytter). En bestemt type kaldet neutrofile granulocytter er især vigtige til bekæmpelse af bakterie infektioner. Antallet af neutrofile granulocytter kan falde til meget lave værdier (kaldet neutropeni) som følge af kemoterapi. Neutropeni kan forhindres eller formindskes ved indgift af et kunstigt cytokin kaldet G-CSF (f.eks. Neupogen).

Hyperkalkæmi

Forhøjet kalkindhold i blodet. Hyperkalkæmi er almindelig hos myelomatosepatienter og forårsages af forhøjet knoglenedbrydning med frigørelse af kalk til blodbanen. Kan ofte medføre nedsat nyrefunktion, da kalk kan være giftigt for nyrerne. Derfor behandles hyperkalkkæmi normalt akut ved hjælp af intravenøs (direkte i blodbanen) væskeindgift kombineret med medicin (binyrebarkhormon, bisfosfonat, calcitonin) for at bremse knoglevævsnedbrydningen.

IgG, IgA

De to mest almindelige typer af myelomatose. G og A henviser til den type protein, som myelomatosecellerne producerer. Proteinet, som er et immunglobulin, består af to tunge kæder af f.eks. type G kombineret med to lette kæder, som er enten kappa eller lambda. Derfor har de to mest almindelige undertyper af myelomatose identiske tunge kæder (IgG kappa og IgG lambda).

Kappa og lambda lette kæder kan produceres alene, hvilket resulterer i enten kappa eller lambda (letkæde myelomatose (Bence Jones). Udtrykkene tung og let henviser til størrelsen eller vægten af de aminosyrekæder, som proteinet består af. Da de lette kæder er mindre, siver de nemmere ud i urinen, hvilket resulterer i Bence Jones protein i urinen.

IgD, IgE

Yderligere to typer af myelomatose, som er sjældne.

Immunfiksation

Særlig følsom metode til påvisning af en M komponent i blodserum eller urin og anvendes også til typebestemmelse af M-komponenten (f.eks IgG eller IgA).

Kemoterapi

Behandling med midler med celledræbende effekt til bekæmpelse af kræft.

Kalcium

Kalk. Et mineral, som udgør knoglevævets hårde masse.