Pronostisk

Et udtryk for et forsøg på at forudsige sygdommens udvikling.

Knoglemarv

Knoglemarv er det bløde, svampede væv inde i knoglerne, hvor blodceller dannes. Den røde knoglemarv producerer røde og hvide blodlegemer samt blodplader, mens den gule knoglemarv primært består af fedt og fungerer som energilager. Knoglemarv er essentiel for kroppens immunforsvar og blodproduktion.

Kalcium

Kalk. Et mineral, som udgør knoglevævets hårde masse.

Kemoterapi

Behandling med midler med celledræbende effekt til bekæmpelse af kræft.

Immunfiksation

Særlig følsom metode til påvisning af en M komponent i blodserum eller urin og anvendes også til typebestemmelse af M-komponenten (f.eks IgG eller IgA).

IgD, IgE

Yderligere to typer af myelomatose, som er sjældne.

Osteoporose

Nedsat knogletæthed, som bl.a. kan forekomme hos ældre. Ved myelomatose kan den øgede knoglenedbrydning ligne osteoporose på røntgenbilleder og DEXA scanning. Man kan derfor sige, at myelomatose giver anledning til en slags ondartet osteoporose.

Osteoklast

Celle som nedbryder knoglevæv. Aktiv myelomatose stimulerer osteoklasten til øget nedbrydelse af knoglevæv. Normal nedbrydning af knoglevæv modsvares af osteoblasternes aktivitet, som danner nyt knoglevæv. Ved myelomatose kan osteoblasternes aktivitet være hæmmet. Kombinationen af øget nedbrydning af knoglevæv og blokeret dannelse af nyt knoglevæv resulterer i lytiske læsioner.