Explanatory Dictionary

Et udtryk for et forsøg på at forudsige sygdommens udvikling.

Blødt, svampet væv som forekommer i de fleste knoglers hulrum.

Udtagelse af en portion knoglemarv v.hj.a. en kanyle.

Kalk. Et mineral, som udgør knoglevævets hårde masse.

Kontrollerede, praktiske afprøvninger af ny behandlinger.

Behandling med midler med celledræbende effekt til bekæmpelse af kræft.

Særlig følsom metode til påvisning af en M komponent i blodserum eller urin og anvendes også til typebestemmelse af M-komponenten (f.eks IgG eller IgA).

Yderligere to typer af myelomatose, som er sjældne.

Nedsat knogletæthed, som bl.a. kan forekomme hos ældre. Ved myelomatose kan den øgede knoglenedbrydning ligne osteoporose på røntgenbilleder og DEXA scanning. Man kan derfor sige, at myelomatose giver anledning til en slags ondartet osteoporose.

Celle som nedbryder knoglevæv. Aktiv myelomatose stimulerer osteoklasten til øget nedbrydelse af knoglevæv. Normal nedbrydning af knoglevæv modsvares af osteoblasternes aktivitet, som danner nyt knoglevæv. Ved myelomatose kan osteoblasternes aktivitet være hæmmet. Kombinationen af øget nedbrydning af knoglevæv og blokeret dannelse af nyt knoglevæv resulterer i lytiske læsioner.