Knoglemarvs- eller stamcelledonoren er en anden end patienten selv (en vævstypeidentisk person, som kan være beslægtet eller ikke beslægtet).
Explanatory Dictionary
Alkylerende cytostatikum
Et kemoterapeutisk middel som f.eks. melphalan (Alkeran) eller cyclofosfamid (Sendoxan, Carloxan). Alkylerende henviser til den måde, hvorpå disse midler krydslåser myelomatosecellens DNA og blokerer celledelingen.
Perifere stamceller
Stamcellerne findes normalt mest i knoglemarven, men før høsten af stamceller kan de stimuleres ud i blodbanen v.hj.a. væsktfaktos (Neupogen) og kemoterapi.
Partiel remission
Partiel remission er en reduktion af sygdommens omfang, som er mindre end komplet remission. For at tale om partiel reduktion skal sygdommen formindskes mindst 50%, dvs at halvdelen af kræftcellerne er dræbt.
Resistens
Resistens vil sige, at myelomatosecellerne er modstandsdygtige over for de typisk anvendte kemostoffer, f.eks. melfalan og cyklofosfamid. Resistensen forårsages af, at myelomatosecellerne er i stand til at udskille kemostofferne inden de når at dræbe cellen. Der pågår undersøgelse af lægemidler, som testes for deres evne til at hæmme myelomcellers resistens.
Pamidronat
Et bisfosfonat som hæmmer osteoklasternes nedbrydning af knoglevævet. Anvendes ved forhøjet kalk i blodet og kan anvendes som forebyggelse mod knoglebrud og smerter. Skal gives intravenøst (i blodbanen).
Respons, respondere
Effekt, effekt af behandling.
Plasmaferese
Fjernelse af proteiner fra blodet, idet blodplasma udskiftes med plasma fra bloddonorer.
Perifere skelet
De lange rørknogler i arme og ben.
Plasmacelle
En type hvid blodlegeme. Det er plasmacellen, som ved myelomatose udvikles til en ondartet celle. Normale plasmaceller producerer immunglobuliner (antistoffer) til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner. Ved myelomatose producerer de ondartede plasmaceller, som også kaldes myelomceller, store mængder abnorme immunglobuliner, som er uden evne til at bekæmpe infektion. Det abnorme immunglobulin er det monoklonale protein: M-komponenten. Plasmacellerne udskiller også andre stoffer, som kan forårsage skader på organer og væv (f.eks. blodmangel samt skader på knogler, nyrer og nerver).