• Om adgang til CAR-T cellebehandling

    Det er af stor betydning for de danske myelomatosepatienter, at der nu er adgang til de nye immunterapier – bispecifikke antistofbehandlinger og CAR-T-cellebehandling. Adgangen til CAR-T er dog aktuelt begrænset af produktionskapaciteten, som udgør en flaskehals. Indledningsvist tales der om cirka to behandlinger per måned i indeværende år.

    Heldigvis er den godkendte CAR-T-behandling ikke det eneste nye i lægernes værktøjskasse. De bispecifikke antistofbehandlinger er både et stærkt alternativ og tilgængelige i det nødvendige antal.

     
  • CAR-T cellebehandling i Danmark

    Nu er CAR-T cellebehandling tilgængelig for danske myelomatosepatienter. Medicinrådet godkendte i november 2024 cilta-cel CAR-T cellebehandling til udvalgte grupper af myelomatosepatienter.

     
  • "Kemohjerne" - kognitive udfordringer

    Både sygdom og behandlinger kan medføre kognitive udfordringer, altså problemer med koncentration, hukommelse osv.

    Er du patient eller pårørende – din besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen er en stor hjælp til foreningen og for dig selv og alle andre pårørende og patienter.

    Din deltagelse vil hjælpe Dansk Myelomatose Forening med at dokumentere hvor stort problemet opleves af patienter og pårørende – og også, hvis det ikke er et stort problem.

     
  • Første bispecifikke antistof godkendt til danske myelomatosepatienter

    Medicinrådet har på sit møde d. 21. februar 2024 godkendt den første immunterapi til danske myelomatosepatienter. Teclistamab er nu tilgængeligt for myelomatosepatienter der har modtaget mindst tre behandlingslinjer og har tilbagefald.

     

Velkommen til Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside

Formålet for foreningen er:

  • At udbrede kendskabet til sygdommene myelomatose og AL amyloidose
  • At være repræsentant for danske myelomatosepatienter og AL amyloidosepatienter og deres pårørende vedrørende sikring af de bedste behandlingsmuligheder
  • At afholde aktiviteter om myelomatose og AL amyloidose, og hvordan man lever med sygdommene, både som patient og som pårørende
  • At sikre muligheder for at myelomatosepatienter og AL amyloidosepatienter og deres pårørende kan udveksle erfaringer med andre myelomatosepatienter og AL amyloidosepatienter og deres pårørende

På Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside kan du finde informationer om sygdommene og om hvad foreningen kan tilbyde sine medlemmer.