Revlimid

Revlimid(lenalidomid, tidligere kaldt Revimid), er det første af Celgenes ny gruppe orale kræftmidler, IMiDsR. Disse derivativer, som påvirker immunsystemet, ligner kemisk thalidomid, men i laboratorieforsøg har de en kraftigere effekt, og deres bivirkninger er forskellige fra thalidomids. De har flere virkningsmekanismer, som berører såvel kræftcellerne som deres omgivelser.

 

Den 26. juni 2006 blev Revlimid godkendt til brug i kombination med dexamethasone som behandling til myelomatosepatienter, som har modtaget mindst én tidligere behandling. Revlimid/dexamethason er nu anbefalet som behandling til patienter med tilbagefald eller med resistens over for andre behandlingsmidler. Anbefalingen er sket i National Comprehensive Cancer Network(NCCN) vejledning for klinisk praksis ved myelomatose. Revlimid/dex. er også blevet afprøvet på en række nydiagnosticerede patienter med det resultat, at det i NCCN vejledninger også er anført som anbefalet indledende behandling til patienter, som skal have stamcelletransplantation.

 

Revlimid er også blevet undersøgt i kombination med andre nye midler herunder bortezomib (VelcadeR, Millennium) på patienter med en tilbagefalden og resistent myelomatose. Revlimid bliver nu vurderet ved andre hæmatologiske kræftlidelser samt ved kræftformer som danner kompakte svulster.

 

Hvordan virker Revlimid (ImiDs)

 

Revlimid  er ligesom thalidomid et middel, som kan påvirke immunsystemets virkningsmekanismer. Revlimid viser sig at have mange virkningsmekanismer over for kræft og betændelsestilstande.

 

Revlimid påvirker immunsystemet på flere forskellige måder. De fremmer immunreaktioner, fremmer immuncellers aktivitet og mindsker betændelsestilstande. Revlimid viser sig at ændre antallet af forskellige cytokiner (vækstfaktorer eller faktorer som forhindrer vækst) og påvirker immunsystemets celler. Undersøgelser viser, at Revlimid:

 

  • Fremmer T cellernes aktivitet
  • Fremmer de naturlige dræbercellers aktivitet, hvilket hjælper til at dræbe kræftceller
  • Fremmer produktionen af interleukin 2 (IL-2), som er en T celle vækstfaktor
  • Neddæmper betændelses cytokiner herunder

Tumor necrosis factor-alpha (TNF-alpha)

Interleukin 1-beta (IL-1 beta)

Fremmer produktionen af interleukin 10 (IL-10), et interleukin, som modvirker betændelse

 

Dertil hindrer Revlimid væksten af nye blodkar (angiogenese) ved at hindre en speciel vækstfaktor, vascular endothelial growt factor (VEGF), som styrer dannelse af nye blodkar.

 

Revlimid menes at påvirke myelomatoseceller på mange forskellige måder. Revlimid synes at påvirke myelomatoseceller både direkte og indirekte:

 

  • De fremmer apoptosis af myelomatoseceller (programmeret celledød)
  • De hindrer myelomatosecellers vækst
  • De hindrer vascular endothelial growth factor (VEGF) og hindrer derved dannelse af nye blodkar.
  • De hindrer myelomatosecellerne i at fæstne sig til knoglemarvens bindeceller.

 

Dertil synes Revlimid i laboratorieforsøg at samvirke med andre midler mod myelomatose og gør det måske af med myelomatoseceller, som er resistente over for hidtidig behandling. I laboratorieforsøg forøger Revlimid SGN-40s virkning. SGN-40 er et antistof mod humane myelomatoseceller. Der er planlagt et forsøg, som skal vurdere denne mekanisme.

 

S. Vincent Rajkumar, MD            Oversat af Hanne Bodilsen

Professor of Medicine

Mayo Clinic, Rochester, MN

April 13, 2007