Efterladte har i høj grad symptomer på en alvorlig stresslidelse, Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) også lang tid efter, de har mistet en nærtstående på grund af kræft.
Hvert år mister flere end 15.000 familier en nærtstående pårørende på grund af kræft. Forud for dødsfaldet ligger ofte en længere sygdomsperiode, hvor de pårørende selv har passet den syge med hjælp fra hjemmeplejen og palliative teams.
Efterladte har det svært
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse blandt efterladte viser, at mange pårørende fortsat har det svært, efter at den kræftsyge er død. 50 procent af deltagerne havde symptomer på PTSD som for eksempel ubehagelige genoplevelser af dødsfaldet, stresssymptomer og mindre interesse i dagligdagsaktiviteter, når de henvendte sig til Kræftens Bekæmpelse for at få hjælp. Yderligere 32 procent havde samme symptomer, men i mindre grad.
Deltagerne i undersøgelsen deltog i en opfølgende samtale seks måneder efter dødsfaldet. Selv på det tidspunkt havde 26 procent symptomer på PTSD. 28 procent havde samme symptomer, dog i mindre grad.
| Selv seks måneder efter dødsfaldet havde 26 procent symptomer på PTSD. 28 procent havde samme symptomer, dog i mindre grad. |
– Undersøgelsen viser tydeligt, at efterladte efter kræftpatienter, der henvender sig for at få hjælp i Kræftens Bekæmpelse, er bemærkelsesværdigt belastede efter tabet af en nærtstående, også selv om der er gået en rum tid efter dødsfaldet, siger Nina Reinholdt, psykolog og leder af Kræftrådgivningen i Holbæk, som står bag undersøgelsen.
Behov for særlig hjælp og støtte
Ifølge Nina Reinholt er PTSD en lidelse, der uden den rette hjælp, kan forværres over tid og blive kronisk.
– Derfor kan jeg kun opfordre professionelle – læger og psykologer – til at være ekstra opmærksomme på efterladte til kræftpatienter, når de henvender sig, siger Nina Reinholt.
Hjælp til at finde efterladte med særligt behov for støtte
Nina Reinholt har undersøgt, hvilke faktorer, der kan være en medvirkende årsag til, at efterladte udvikler stress-symptomer.
– Det er ofte personlige faktorer, der er risikofaktorer for at udvikle PTSD. Man kan for eksempel have tendens til angst, depression, eller man har måske ikke særlig gode relationer til andre mennesker og har derfor ikke oplevet særlig megen støtte fra andre, forklarer Nina Reinholt.
For at kunne hjælpe læger og psykologer til at finde de efterladte, der har et særligt behov, er Kræftens Bekæmpelse i gang med at udvikle et screeningsinstrument, der tager udgangspunkt i de risikofaktorer, der normalt er til stede ved udviklingen af PTSD.
I første omgang skal ’instrumentet’ anvendes i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger.
– Metoden kan med tiden måske anvendes af de praktiserende læger og psykologer til at vurdere, om den efterladte har et særligt behov for støtte, siger Nina Reinholt.
Undersøgelsen inkluderer 169 kræftpatienters efterladte.
| Fakta om PTSD Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) er en lidelse, som er karakteriseret ved en række symptomer udviklet som følge af, at mennesket har været udsat for en traumatisk begivenhed: ”En begivenhed, der involverer aktuel eller trussel om død eller kvæstelser eller anden trussel imod ens fysiske integritet; eller at være vidne til en begivenhed, der involverer død, kvæstelse eller trussel mod en anden persons fysiske integritet; eller at blive bekendt med uventet eller voldsom død, kvæstelse eller trussel om død eller kvæstelse af et familiemedlem eller andre nærtstående”. Kilde: American Psychiatric Association, 1994 |
Kilde: Jytte dreier, Kræftens Bekæmpelse