Gode Råd

Myelomatoseforeningen har fået ny brochure, i den har bestyrelsen udarbejdet nogle gode råd til os alle.

Der findes garanteret flere gode råd som vi alle kan have gavn af. Så har du/I forslag til nogle gode råd, så send dem til redaktionen

Vi har sendt brochuren ud til alle Hæmatologiske afdelinger og til alle Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, her ligger de til fri afbenyttelse.

Gode råd i brochuren:

• Husk at statistik mest er for forskere – og ikke fortæller noget om

den enkeltes sygdomsforløb.

 

• Du er ikke alene – hvert år får ca. 300 personer

konstateret Myelomatose – benyt dig af muligheden for at udveksle

erfaringer med andre, via vores forening.

 

• Myelomatose er en kronisk sygdom, og vi er mange,

som har lært at leve med sygdommen.

 

• Ved du at sund kost og motion bidrager til et positivt livssyn?

 

• Husk at få tjekket dine tænder, INDEN du starter på behandling

med kemo eller bisfosfonater – tal med din læge på sygehuset herom.

 

• Samvær – mulighed for at tale med andre Myelomatosepatienter,

som har haft et længere sygdomsforløb.

 

• Pårørende til en patient med kronisk sygdom har også brug for

at udveksle erfaringer, med andre i samme situa­tion –

pårørende er meget velkomne på vore møder.

 

• Livskvalitet – elsk det liv du lever, lev det liv du elsker.

 

• Livet er en udfordring – ind imel­lem er det nødvendigt at justere på drømme og mål.

 

• Alternativ behandling – kan være et supplement, men det er vigtigt,

At du tager en samtale med din læge først.

 

• Inden dit besøg hos lægen så skriv dine spørgsmål ned.

Har du flere end 3, så giv lægen din liste, så han

kan være med til at prioritere, hvilke der er vigtige lige nu og hvilke,

du måske kan få besvaret skriftlig senere.

 

• Husk at tage én med til samtalen, f.eks. en pårørende, da to

husker bedre end én.