Artikler

Et kommende nationalt livskvalitetsprojekt

Mit navn er Lene Kongsgaard Nielsen, og jeg er i gang med at forberede et livskvalitetsprojekt for danske patienter med myelomatose. Ved Myelomatose Seminaret i Middelfart i oktober 2015 havde jeg fornøjelsen at præsentere projektet for tilstedeværende patienter og pårørende. I den forbindelse vil jeg gerne takke for jeres gode input og kommentarer.

Idéen til projektet udspringer fra Dansk Myelomatose Studiegruppe, som er et fagligt netværk med lægelige repræsentanter fra afdelinger i Danmark, hvor der behandles patienter med myelomatose. Den viden, der kommer ud af projektet skal således være med til at give de danske såvel som internationale patienters livskvalitet et løft. Der er derfor også positivt, at Dansk Myelomatose Forening bakker op om projektet.

Baggrund

Vi ved fra danske og internationale undersøgelser, at myelomatosepatienters livskvalitet er betydelig reduceret, også når man sammenligner med andre kræftpatienter. Denne viden bygger på selvrapportering via spørgeskemaer og viser, at forløbet af myelomatosepatienters livskvalitet typisk er således, at livskvaliteten ligger på laveste niveau umiddelbart i forbindelse med, at sygdommen bliver konstateret, og herefter ses generelt en forbedring i løbet af den første kemoterapibehandling, som topper efter 6-9 måneder. Hvordan livskvalitet udvikler sig derefter, har vi meget lidt viden om. Jeg kan derfor ikke sige noget generelt herom.

Viden om livskvalitet stammer, langt hen af vejen, fra kliniske undersøgelser, hvor patienter deltager i afprøvning af ny kræftbehandling eller nye behandlingskombinationer. Primært af sikkerhedsmæssige hensyn kan ikke alle deltage i kliniske undersøgelser. Patienter med andre sygdomme (af fx lunge, hjerte eller nyrer), ældre og svage bliver typisk ekskluderet, hvorfor viden om denne patientgruppes livskvalitet er yderst begrænset.

Hvad er livskvalitet?

Overordnet må man anse livskvalitet som komplekst, individuelt og dynamisk, og derfor er det ikke nemt at definere, selvom flere har forsøgt. I forhold til livskvalitet hos myelomatosepatienter, har man i mange år defineret livskvalitet ud fra symptomer, bivirkninger og graden heraf ­ såkaldte helbredsrelateret livskvalitet. Man har nu indset, at fravær af sygdomssymptomer ikke nødvendigvis er lig med en livskvalitet i top, og er derfor begyndt at inddrage patienternes evaluering af egen funktionsniveau i forhold til hverdagssituationer i livskvalitetsmåling. Desuden fortæller patienter med kroniske sygdomme ved interviewundersøgelser, at det ikke nødvendigvis er symptomet i sig selv, der er afgørende for livskvaliteten, men nærmere, hvad symptomet betyder for hverdagen.

Hvordan den brede gruppe af danske myelomatosepatienter klarer hverdagen inkl. arbejds- og fritidsliv, har vi ingen dokumenteret viden om.

Det kommende nationale livskvalitetsprojekt – QoL-MM

Projektet har til formål at beskrive livskvaliteten hos hele den danske gruppe af myelomatosepatienter med fokus på såvel selvrapporteret helbredsrelateret livskvalitet og evaluering funktionsniveau i hverdagssituationer. For at have grundlag nok hertil, vil vi invitere 800 myelomatosepatienter til at deltage. Alle nye patienter og patienter med ”aktiv sygdom” kan deltage i projektet.

Projektet præsenteres for egnede myelomatosepatienter af enten lægen eller sygeplejersken på den afdeling, hvor sygdommen behandles. Ved start vil man blive bedt om at oplyses nogle personlige oplysninger, så som andre sygdomme, uddannelsesniveau mm. samt angive funktionsniveau i nogle udvalgte hverdagssituationer (madlavning, tøjvask mm.). Derefter vil deltagerne bliver bedt om at udfylde et spørgeskemasæt på 82 spørgsmål hver 4. uge i to år. Besvarelsen af spørgeskemasættet kommer primært til at foregå elektronisk via en e-mail, som sendes til deltagerne. Denne elektroniske svarmetode er afprøvet i et lignede projekt ved Roskilde Sygehus, hvor deltagerne fandt systemet nemt at bruge og, frem for alt, uden tekniske vanskeligheder. Da det ikke forventes, at alle myelomatosepatienter har ”mod på” denne elektroniske svarmetode, bliver det også muligt at udfylde spørgeskemasættet på papir eller i forbindelse med konsultation på sygehuset.

Oplysninger omkring sygdommen, kemoterapibehandling mm. trækkes efterfølgende fra danske registre, således mulige faktorer for god såvel som dårlig livskvalitet kan identificeres. Dette har naturligvis til formål at udarbejde nogle klare anbefalinger af, hvordan god livskvalitet for myelomatosepatienter opnås og opretholdes – både i forhold til, hvad man selv kan gøre som patient, og hvad sundhedspersonalet skal være opmærksomme på i forhold til sammensætning af kemoterapi, genoptræning osv.

Alt i alt, er projektet forsøgt opsat så enkelt og brugervenligt om muligt, således flest muligt får lyst til at deltage – yngre som ældre, stærke som skrøbelige. Dette for at opnå målet om at få et repræsentativt indblik i hele gruppen af danske myelomatosepatienters livskvalitet.

Blandt projektets overvejelser har også været en udveksling af den enkelte patients svar fra projektet med lægen i konsultationen, således resultatet ville kunne understøtte konsultationen og bidrage til overvejelser og beslutninger omkring behandling til gavn for patienten. Det er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

Målet er at være klar til at starte d. 1. maj 2016, og tiden indtil da kommer til at gå med at indhente godkendelser fra myndigheder, tilpasse det elektroniske system og instruere afdelingerne, der behandler myelomatosepatienter, i håndtering af projektets opgaver. Derudover at søge økonomiske støtte. Projektet søges sponsoreret af blandt andet private fonde, Kræftens Bekæmpelse og lægemiddelindustrien. Sponsorer har ikke mulighed for at få indflydelse på projektet eller resultater.

Projektgruppen består af fem personer: Hovedvejleder er professor, overlæge og formand for Dansk Myelomatose Studiegruppe, Niels Abildgaard, Odense Universitetshospital. Medvejleder er overlæge Henrik Frederiksen, Odense Universitetshospital, seniorforsker og sygeplejerskeuddannet Mary Jarden fra Københavns Universitet samt læge og arkitekt bag det elektroniske system til besvarelse af spørgeskemasættet, Christen Lykkegaard Andersen, Herlev Sygehus. Jeg er projektleder og speciallæge i hæmatologi og ansat ved Hæmatologisk Forskningsenhed afd. X, Odense Universitetshospital, hvor arbejdet omkring projektet udgår fra.

To gange årligt vil jeg komme med en opdatering af projektet  i myelomatosebladet, ligesom jeg løbende vil dele min viden med jer omhandlende livskvalitet.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig på lene.kongsgaard.nielsen@rsyd.dk.

Med venlig hilsen, Lene Kongsgaard Nielsen

INFEKTIONER

Indlæg af Patient Bjarne Brønsvig

Mange af vi myelomatose patienter døjer med hyppige infektioner, da en del af den medicin vi får ’trykker’ vort i forvejen angrebne immunforsvar. Jeg har i 2 år været på Revlimid og Dexamethason. Da jeg deltog i et kontrolleret forsøg, var jeg meget obs. på at notere alt om, hvordan jeg havde det, og jeg måtte konstatere, at jeg fra sidst på året 2012 til – 31.august 2013 stort set konstant blev overfaldet af infektioner. Ondt i halsen, konstant hoste, snot og slim, småfeber ledsaget af træthed. Ind i mellem var feberen så høj eller længevarende, at penicillin kom i brug. Hele juli måned lå jeg stort set på sofaen. Det var træls.

I begyndelse af september var jeg på Riget til kontrol. Jeg læste rent tilfældig i et af de fremlagte blade en anbefaling af en bog om infektioner:

Styrk immunforsvaret af Pernille Lund.

ISBN 978-87-7070-362-8

Forlaget Hovedland

Pris kr. 245,00.

Der er godt nok mange gode råd. Det er helt overvældende. Jeg skimmede hele bogen,

Og besluttede så at nærlæse afsnit, der indeholdt råd til kræftramte. Ud fra dette sammensatte jeg en cocktail, som følger:

Morgen:

Saft af ½ økologisk citron, varmt vand og en sjat honning                    C vitamin

1 spsk. økologisk rapsolie                                                                        Omega 9

1 pille Krill olie                                                                                       Omega 3    115 mg

1 pille selen                                                                                                                100 mg

1 pille D vitamin (vinter)                                                                                             35 mg

Aften:

1 pille Magnesium                                                                                                        375 mg

Jeg tager ikke andre vitaminpiller som eks multivitamin, idet jeg forsøger at spise varieret og derigennem få de almindelige vitaminer og mineraler.

Udover ovenstående får jeg selvfølgelig de af lægen ordinerede piller mod selve myelomatosen.

Jeg begyndte at tage denne cocktail ca. 1/9 2013. Efter ca 2 uger var det slut med infektioner. Helt til februar 2014 var jeg stort set fri for infektioner. Kun lidt småtteri ind imellem, såsom ’skrubtudser’ i halsen om morgen. Medio februar havde jeg et anfald af infektion med lidt feber, ondt i hals etc., men det drev over i løbet af 4 dage. Næste større anfald kom 16/9 2014 på den næstsidste feriedag af 14 dage. Den 17/9 måtte jeg gå i seng med feber (38,7) forfærdelig hoste, dårlig mave og ondt i halsen. Men på hjemrejsedagen 18/9 havde feberen næsten lagt sig og jeg havde en relativ fin rejsedag. Dagen efter var feberen væk og jeg havde det fint. Men så fik jeg et mindre overkommeligt efterspil, der nu 30/9 er endelig slut. Men der har været mange hostende mennesker omkring os i denne periode. Min ellers raske hustru har hostet i nu snart 5 uger!!!

Der er for mig ingen tvivl om, at det jeg har gjort har skaffet mig næsten 1 års fred for infektioner indtil videre, og jeg fortsætter fortrøstningsvis.

Til slut vil jeg KRAFTIGT  understrege

1)      Denne ’kur’ har hjulpet mig. Om den kan hjælpe andre kan jeg ikke garantere.

2)      Fortæl altid jeres behandlende læge, hvad i påtænker af den slags kure INDEN i begynder. Noget af det i påtænker at tage, kan måske influere på virkningen af det lægemiddel, jeres læge ordinerer.

Og så held og lykke med at bruge min kur evt. justeret efter egne ideer inspireret af nævnte bog.

Bjarne Brønsvig

Stort gennembrud i behandlingen af knoglemarvskræft

Et forsøg med en ny kombinationsbehandling med antistoffet Daratumumab til knoglemarvspatienter, viser så lovende resultater, at overlæge og professor i hæmatologi på Vejle Sygehus, Torben Plesner, ikke tøver med at kalde det et gennembrud. Vejle Sygehus var de første i verden, der begyndte at teste den nye behandling, som nu spreder sig over hele verden.

Af Tine Glindvad Polat, Sygehus Lillebælt kommunikation.

Overlæge og professor i hæmatologi, Torben Plesner, præsenterede forrige fredag resultaterne af forsøget med den nye behandling til patienter med knoglemarvskræft på cancerkonferencen ASCO i Chicago. Bagefter var han gevaldigt omsværmet.
– Jeg stod tre en halv time ved min poster omgivet af multinationale medicinalfirmaer, investorer og kolleger, som spurgte og spurgte og spurgte. Det vækker virkelig opmærksomhed det her, fortæller Torben Plesner.

Sygdommen går i ro

Som det er i dag er knoglemarvskræft en uhelbredelig sygdom, som dog kan holdes nede.
Typisk lever patienterne fem-syv år efter diagnosen er stillet på grund af den behandling, de får. Men en del patienter får tilbagefald og udvikler resistens overfor nogle af stofferne i den medicin, der hidtil er blevet anvendt. Det er derfor det er så opmuntrende for lægerne, at se, at det nye stof ser ud til at virke så godt.
– Den store gevinst ved behandlingen har været, at det ikke gav store bivirkninger, men samtidig har givet meget flotte resultater på sygdommen. Patienternes sygdom går i ro i stort omfang, siger Torben   Plesner.

Hjælper 12 ud af 13 patienter

På Hæmatologisk Afdeling på Vejle Sygehus har 12 ud af 13 patienter, som har fået den nye kombinationsbehandling haft rigtig god virkning af den. De har alle været tilbagefaldspatienter, hvor tre ud af de 13 patienter også var resistente overfor stoffet Lenalidomide, som hidtil har været det man anvendte sammen med stoffet Dexamethasone. Men de har gavn af kombinationsbehandlingen med Lenalidomide, Dexamethasone og det nye stof Daratumumab.
– Èn af de tre patienter har fået behandling i et år og er for nylig blevet undersøgt grundigt med knoglemarvs- og blodprøver. Det viste sig, at han slet ingen sygdomstegn har. Vi kan simpelthen ikke påvise sygdom mere, forklarer Torben Plesner.

Epokegørende behandling

Han fortæller om én af sine mest erfarne, spanske kolleger, som, var klar til at gå på pension, da han hørte om resultaterne af den nye behandling.
Han mente, at nu er der ikke mere at udvikle på indenfor knoglemarvskræft. Det var selvfølgelig sagt i spøg, men udsagnet viser noget om, hvor epokegørende den her behandling er. Det ligner virkelig et gennembrud i behandlingen, siger Torben Plesner.
Torben Plesner har især et håb om, at det vil skabe en forbedring for patienter over 65 år, som i dag ikke kan få knoglemarvstransplantation og derfor har en dårligere prognose end patienter under 65 år, som kan få en transplantation.
– Overlevelsen for knoglemarvspatienter under 65 år er syv et halvt år, mens den er fem år for patienter over 65 år. Den overlevelse vil jeg gerne se blive fordoblet, siger Torben Plesner.
Det er derfor også i den gruppe, at det første lodtrækningsforsøg skal foregå.

Det endelige bevis

Man kan først sige endeligt, hvordan resultaterne er, når der er lavet et lodtrækningsforsøg blandt en større gruppe patienter. Det begynder man på i denne uge.
– Det vi kan sige nu er, at vi hos det store antal af patienter med tilbagefald ser stor virkning af kombinationsbehandlingen. Den eneste mulighed for at bevise det, er ved at lave et lodtrækningsforsøg. Forsøget har virkelig rykket sig i løbet af det sidste år, og er blevet et multinationalt studie med afdelinger fra USA, England, Holland, Italien og Sverige. Det betyder, at vi meget hurtigt kan rekruttere mange patienter til lodtrækningsforsøget, som nu går i gang, siger Torben Plesner.

Ambition om at kunne helbrede helt

Samarbejdet mellem den dansk/hollandske biotec-virksomhed Genmab og Hæmatologisk Afdeling på Vejle Sygehus begyndte i 2007. De første år gik det meget langsomt, fordi man var meget bange for at Daratumumab var ”giftigt”, så der blev taget alle sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Da det viste sig, at der næsten ingen bivirkninger er ved det nye præparat har den multinationale medicinalproducent Jansen købt sig ind, og får dermed sat turbo på udviklingen af stoffet.
Det får optimismen helt i top hos Torben Plesner, og han tør godt tro på, at man om en nogle år, kan blive helt helbredt for knoglemarvskræft.
– Vi har ambitionen. Med de resultater vi ser, er jeg meget spændt på, at hvad der sker de kommende år. Allerede til efteråret hører jeg, at man vil begynde at give førstelinjebehandling med den nye kombinationsbehandling til nydiagnosticerede patienter, siger Torben Plesner.

Kontakt: Kommunikation, Sygehus Lillebælt

Blodprøver.

Af læge Maja Hinge

Blodprøver er en vigtig og integreret del af myelomatose forløbet.

Der findes mange forskellige typer af blodprøver, som kan hjælpe med til vurdering af en aktuel situation. Men blodprøver kan ikke fortælle os alt, og det kan være relevant at supplere med f.eks. røntgenbilleder, scanninger eller knoglemarvsundersøgelser alt efter hvilke symptomer der præsenteres.

Der tages rutinemæssigt blodprøver i forbindelse med udredning, under et behandlings forløb, i forbindelse med kontroller og ved feber eller andre symptomer på akut sygdom. Hvilke blodprøver der vælges afhænger af situationen, men en del af dem går igen og nogle af de hyppigste beskrives nedenfor.

M-komponent, immunglobuliner samt kappa-kæder og lambda-kæder

Immunglobuliner er anti-stoffer, som produceres af en gruppe af de hvide blodlegemer, som kaldes plasmaceller. Det er plasmacellen, der udvikler sig til kræftcelle ved myelomatose. Immunglobuliner er en del af immunforsvaret. Når vi møder en virus eller en bakterie, begynder de raske plasmaceller at danne antistoffer mod disse. Antistofferne hjælper med at bekæmpe infektionen. Efter infektionen er bekæmpet, fortsætter de raske plasmaceller med at danne anti-stoffer mod den virus eller bakterie, som forårsagede infektionen. Således kan man sige, at immunforsvaret har en hukommelse, som kan hjælpe os med hurtigt at bekæmpe infektioner, når vi møder samme virus eller bakterie igen. Der findes dog utrolig mange typer af virus, der kan give f.eks. forkølelse. Derfor kan man blive forkølet igen og igen trods et velfungerende immunforsvar. Men har man f.eks. været smitte med den virus, som giver mæslinger eller er man vaccineret mod den, vil et velfungerende immunforsvar huske det, og man vil ikke få sygdommen igen.

Der findes flere undertyper, af immunglobuliner, hvor de hyppigste kaldes IgA, IgG og IgM. De forskellige typer af immunglobuliner måles adskilt i blodprøverne.

Ved myelomatose kan evnen til at danne immunglobuliner være nedsat, og blodprøverne vil så vise værdier under den normale referenceværdi. Hvis man både har lave værdier og mange infektioner, kan man give tilskud af immunglobuliner. Immunglobulinerne kan dog også være forhøjet ved myelomatose, det skyldes typisk at kræftcellen producere et immunglobulin, som dog er uvirksomt i forhold til infektionsbeskyttelse. Måling af immunglobuliner i blodprøver kan ikke skelne mellem ”normale” og ”unormale” immumglobuliner.

Det immunglobulin der produceres af kræftcellen kaldes M-komponenten. ”M” står for monoklonal, hvilket betyder, at immunglobulinerne er helt ens og er dannet af en gruppe af ens celler – altså kræftcellerne. M-komponenten bruges som et mål for sygdomsaktivitet ved myelomatose, men der findes tilfælde af myelomatose, hvor kræftcellen ikke laver en M-komponent. I langt de fleste myelomatose tilfælde er det dog muligt at måle en M-komponent i blodet, og derfor er måling af størrelsen på M-komponenten oftest velegnet til både udredning, kontrol og vurdering af behandlingseffekt.

Under behandling skal M-komponenten gerne falde. I forbindelse med kontrolforløb efter afsluttet behandling skal den gerne være helt væk eller stabil på en lav værdi, da en stigning indikerer stigende aktivitet i sygdommen. Hvis M-komponenten efter et afsluttet behandlingsforløb begynder at stige uden, at der er øvrige tegn eller symptomer på sygdomsaktivitet, kalder man det biokemisk progression, hvilket betyder at der i blodprøverne er tegn til sygdoms aktivitet. For at have biokemisk progression skal M-komponenten stiger med mindst 25 % i forhold til den laveste værdi, der blev opnået under forrige behandling, og så skal stigningen være på mindst 5 g/L. Det er vigtig at være opmærksom på at mindre svingninger f.eks. på 2-3 g/L i M-komponenten er normalt. En sikker stigende M-komponent er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal i behandling igen med det samme. Til vurdering af hvornår der skal opstartes behandling bruges bl.a. ”CRAB” kriterierne. ”CRAB” dækker over påvirkning af calciumniveauet i blodet, nyrefunktionen, knoglemarvsfunktion og knogleskade. Knoglerne undersøges med røntgenbilleder og scanninger, mens de øvrige kan vurderes ud fra blodprøver som nærmere beskrevet nedenfor. Hvis myelomatose forårsager påvirkning af ”CRAB” er der behandlingsindikation. Mange behandlingsprotokoller tilbyder dog behandling ved biokemisk progression f.eks. når M-komponenten er steget >10 g/L, selvom der ikke er påvirket CRAB.

Tilstedeværelse af M-komponent i blodprøverne er ikke ensbetydende med myelomatose. M-komponent kan ses uden tegn til nogen sygdom, denne tilstand kaldes MGUS og ses hos 1-2 % af personer over 50 år. Ved MGUS er der en markant øget risiko for at få myelomatose i forhold til baggrundsbefolkningen. Risikoen afhænger af størrelse og type af M-komponenten og forholdet mellem de ”lette kæder” (se nedenfor).

En anden mulighed for at kontrollere sygdomsaktiviteten, er de ”lette kæder”, som består af to forskellige typer; kappa og lambda. De lette kæder er en del af immunglobulinet, men kan måles separat i blodet. De lette kæder stiger som regel også når M-komponenten stiger. I nogle tilfælde ses det at M-komponenten består udelukkende af en let kæde uden resten af immunglobulinet. De lette kæder bruges til at monitorere sygdomsaktivitet på samme måde som M-komponenten. De lette kæder i blodbanen udskilles via nyrerne, så værdierne bliver forhøjet ved nedsat nyrefunktion. Derfor anvender man oftest forholdet mellem de 2 typer af lette kæder, til at vurdere, om der er en øget produktion af den ene type af let kæde i forhold til den anden, og dermed tegn på aktivitet i myelomatosesygdommen.

Hæmatologi: Hæmoglobin, leukocytter og trombocytter – Repræsenterer ”A” i CRAB

Fælles for disse blodprøver er at cellerne dannes i knoglemarven og findes i blodbanen. Det er de hyppigst målte blodprøver på en hæmatologisk afdeling. Værdierne kan blive lave, hvis der er mange kræftceller i knoglemarven, og pladsen for de øvrige raske celler dermed bliver for trang. Lave værdi kan også ses under behandling, fordi det meste af den medicin myelomatose behandles med hæmmer funktionen af knoglemarven i en periode. Derfor måles de også altid forud for en ny kur i en behandlingsserie, så man kan vurdere, om knoglemarven er kommet sig tilstrækkelig efter sidste kur.

Hæmoglobin – i daglig tale ofte kaldet blodprocenten, er et mål for mængden af de røde blodlegemer. De røde blodlegemers funktion er at transportere ilt rundt i blodet. Har man for lav hæmoglobin, kan man f.eks. blive forpustet, svimmel eller træt.

Leukocytter er de hvide blodlegemer. De har betydning for immunforsvaret, og der findes flere undertyper af disse. De neutrofile er vigtige i forbindelse med kroppens bekæmpelse af bakterielle infektioner. Hvis tallet er lavt er kroppens forsvar mod infektioner svækket, og antibiotisk behandling er derfor nødvendigt ved feber. Er tallet lavt, er det som regel for risikabelt at give kemoterapi.

Trombocytter kaldes også blodplader. De er en del af koagulationssystemet. Det vil sige, at de hjælper til med at få blodet til at størkne. Har man meget nedsatte værdier øges risikoen for alvorlige blødninger, og derfor er det oftest nødvendigt at udskyde kemoterapi ved lave værdier.

Væsketal: Kreatinin -Repræsenterer ”R” og Calcium -Repræsenterer ”C” i CRAB.

Kreatinin kaldes ofte nyretallet. Kreatinin stammer egentlig fra musklerne, men da det udskilles med konstant hastighed via nyrerne, kan mængden af kreatinin i blodet, bruges til at vurdere nyrernes funktion. Muskelmassen har dog betydning for størrelsen på kreatinin-værdien i blodet, og ændringer i værdierne kan være mere relevant, end den faktiske værdi. Meget lave værdier ses ved lav muskelmasse og samtidig normal nyrefunktion. Mængden af kreatinin i blodet stiger ved utilstrækkeligt væskeindtag samt ved nedsat nyrefunktion. For en mere præcis vurdering af nyrefunktionen kan det være nødvendig at opsamle urin i et eller to døgn til undersøgelse.

Symptomer på nedsat nyrefunktion kommer først ved meget nedsat nyrefunktion, men kan være hudkløe, træthed og væskeophobninger.

Calcium er et mineral. Størstedelen af kroppens calcium findes i knoglerne og niveauet i blodet reguleres tæt ved hjælp af øget frigivelse eller optagelse af calcium i knoglerne. Calcium hører til under væsketallene, men bruges i forbindelse med myelomatose primært som en sygdomsmarkør. Det skyldes at for høje værdier kan være et tegn på øget sygdomsaktivitet med nedbrydning af knoglevævet. For lave værdier kan f.eks. ses efter behandling med bisfosfonat (Zometa, Aredia), da man ved den behandling hæmmer funktionen af de knoglenedbrydende celler og dermed frigivelse af calcium til blodbanen. Symptomer på højt calcium niveau i blodet kan være træthed, tørst, forstoppelse og forvirring, mens lave værdier i mange tilfælde ikke giver symptomer, men kan nedsætte krampetærsklen og give prikkende fornemmelse omkring munden og i finger og tæer.

Det er vigtig at huske at mindre svinger i blodprøveværdier er normalt. Det skydes dels at indholdet af det målte i blodet ikke altid er konstant, samt at der også typisk er en mindre usikkerhed ved analysemetoden. Referenceværdierne til de fleste blodprøver er lavet, så de omfatter 95 % af værdierne målt på raske. Det betyder altså at en værdi, der ligger udenfor referenceintervallet ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der er noget galt. Blodprøver kan derfor heller ikke altid stå alene ved vurderingen af sygdom, men blodprøver er en vigtig undersøgelse i forbindelse med udredning, behandling og kontrol af myelomatose.

Maja Hinge

Læge, Ph.d. studerende.

Syddansk Universitet

Institut for Regional Sundhedsforskning

Hæmatologisk afsnit

Medicinsk afdeling

Sygehus Lillebælt, Vejle.

Tlf. 79406387

E-mail: maja.hinge@rsyd.dk

Torben Plesner

Professor, overlæge, dr.med.

Syddansk Universitet

Institut for Regional Sundhedsforskning

Hæmatologisk afsnit

Medicinsk afdeling

Vejle Sygehus

Tlf. 79406313

E-mail: torben.plesner@rsyd.dk