Kræftplan IV: Nye penge til kræftområdet – tak for det – af Rita O. Christensen, Formand LyLe

Af

Regeringsoplæg til forhandlingerne om en Kræftpakke IV rummer flere gode nyheder. Især én er vigtig: Der afsættes flere penge til kræftområdet. Den dårlige nyhed er, at der akkurat som i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg står meget lidt om, hvordan man vil løfte kvaliteten af den behandling, som den enkelte kræftpatient kan få adgang til. Danske Kræftpatientforeninger efterlyser en garanti for, at man som patient får både information om, og adgang til den bedst mulige behandling – den være sig kirurgisk, medicinsk eller stråleterapeutisk.

Kræftområdet er kompliceret og mange interesser er på spil. Derfor tak til ministeren for så tydeligt at gøre opmærksom på, at Kræftplan IV skal være patienternes kræftpakke. Det er et vigtigt udgangspunkt for den kommende tids dialog med os patienter og det lægefaglige miljø. Forslaget om, at patienterne skal føles af én patientansvarlig læge gennem hele sit behandlingsforløb viser, at der er blevet lyttet til patienternes ønsker. Behandlingssystemet skal være til for patienten – han og hun skal være i centrum – gennem hele behandlingsforløbet.

I oplægget står bl.a.: ”I forbindelse med et kræftforløb stilles patienterne ofte over for vanskelige og vigtige valg. Det kan være valg om behandlingsmetoder, som er meget indgribende, og som har betydning for patienternes hverdag og livskvalitet både under og efter behandlingen. Ofte vil der være tale om beslutninger, hvor der ikke er en entydig sundhedsfaglig fremgangsmåde, og hvor forskellige patienter kan have forskellige ønsker og behov”. Patientrapporterede oplysninger, dvs. patientens livsomstændigheder, skal også inddrages. Alt sammen meget, meget relevant. At det allerede burde være sådan, glemmer vi for en stund.

Patienten skal med på råd

Hvis man virkelig er parat til at gøre behandlingssystemet mere lydhørt over for patienternes ønsker, må man sørge for at patienterne har de nødvendige rettigheder, der kan sikre, at hensynet reelt også udvises. Rettighederne må have en juridisk forankring. Er det ikke tilfældet, er der bare tale om en luftig politisk vision, som dør, når den møder virkelighedens travle og pressede hverdag på landets kræftafdelinger.

Derfor vil Danske Kræftpatientforeninger helt konkret foreslå, at regeringens formulering om: ”at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 oplever, at de deltager i beslutningerne om deres egen behandling, og at de bliver informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have” bliver reformuleret og i stedet lyder således: Målet er, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 (hvorfor ikke før) oplever, at de har indflydelse på deres egen behandling – herunder deltager i beslutninger om, hvilken behandling de skal have og er informerede fuldt om fordele og mulige ulemper – herunder bivirkninger – der kan være ved en behandling. Elastikken skal ud af Kræftplan IV og erstattes af konkrete rettigheder til patienterne, der sikrer dem reelt indflydelse på egen behandling.

Hvor er ressourcerne øremærket den ny behandling?

Akkurat nu kommer der en stribe nye behandlingstilbud, der for nogle kræftpatienter kan betyde helbredelse for ellers uhelbredelig sygdom. Som patienter er vi sagens natur meget optagede af, hvilke muligheder vi har for helbredelse eller livsforlængelse med høj livskvalitet. I sit oplæg har regeringen adresseret behovet for løbende at tilbyde patienterne ny behandling for at øge kvaliteten af dansk kræftbehandling. ”Derfor er det vigtigt, at sygehusene hele tiden udvikler sig og tager nye og innovative behandlingsmetoder i brug”. Danske Kræftpatientforeninger er meget enige. Men netop derfor er der også behov for, at regeringen øremærker de nødvendige midler til at sikre, at patienterne også reelt får adgang til den nye medicin. Her er det ikke nok med et nyt ”virtuelt center for kræftforskning og udvikling”, som omtales i regeringens oplæg. Skal førnævnte individuelle patienthensyn kunne tages, og skal gennemsnitsoverlevelsen bringes på niveau med de bedste i Norden, er der behov for at afsætte langt flere ressourcer til ny innovativ behandling. Langt flere end de 30 mio. kr. som regeringen lægger op til skal afsættes over de næste fire år.

Danske Kræftpatientforeninger ser frem til diskutere regeringens kræftpakkeudspil og står til rådighed for både minister og Sundhedsstyrelse med erfaringer fra det ”virkelige patientliv”.

Rita O. Christensen

Formand, LyLe

figur 6

 

 

Godt Helbred efter kræft – 10 ting du selv kan gøre

Af

Kræftens bekæmpelse har udgivet en lille pjece, hvor du kan få overblik over 10 ting, du selv kan gøre for at skabe de bedste forudsætninger for din sundhed og livskvalitet efter kræft.

Uanset om du lige har fået diagnosen, er i behandling eller er færdigbehandlet, vil anbefalingerne i denne pjece være gode for dit helbred.

Du kan hente pjecen fra deres hjemmeside her.

Unavngivet

DMF deltager aktivt sammen med andre mindre kræftpatientforeninger i debatten om Kræftplan IV

Af

Danske Kræftpatientforeninger har lagt sine ønsker til en kommende Kræftplan IV frem i rapporten ”Patienternes Kræftplan”

Med LyLes formand, Rita O. Christensen, og Lisbeth Søbæk Hansen, formand for Patientforeningen Lungekræft i spidsen søger 9 mindre kræftpatientforeninger (blandt andet DMF) at opnå mest mulig indflydelse på den kommende ”Kræftplan IV”, der af sundhedsminister Sophie Løhde (V) er blevet kaldet ”patienternes kræftplan”.

Læse mere her:

Man lytter til Danske Kræftpatientforeninger

Patienternes Kræftplan – Ønsker til Kræftplan IV udarbejdet af Danske Kræftpatientforeninger

Mit Barnebarns tanker

Af

Hvilke følelser får vore børn og ikke mindst børnebørn når vi får vores diagnose. Det er tanker der tit har snurret rundt i mit hoved. I efteråret 2015 fik mit barnebarn (dengang 12 år) opgaven at skulle skrive en stil i skolen.  Hun spurgte om jeg havde noget imod at hun skrev noget omkring min sygdom, det havde jeg selvfølgelig ikke.

Hun skrev så sin stil og inden den blev afleveret fik jeg lov til at læse den. Jeg skulle synke mange gange men jeg synes at i skal have lov selv at læse stilen. Den er direkte kopieret.

Hvert sekund tæller.

Jeg sad for 4 år siden i december måned inde på mit værelse og hørte julemusik samtidig med at jeg spillede på min ældgamle nintendo ds, min mor kom ind og begyndte at snakke med mig, lige pludselig kom sætningen ’’morfar har fået kræft’’ det var som om at mit hjerte stoppede. Jeg spurgte hvilken slags kræft han havde fået, hun svarede at de ikke vidste det. Jeg blev bestemt ked af det, som om at der var en der rev en hjerte ud, og stampede på det.

Dagene gik og han skulle igennem mange undersøgelser, her iblandt også en scanning hvor han fik radioaktiv væske ind i blodårene. Da han havde fået væsken ind blev han lagt i en scanner som så kunne se hvor kræften sad henne. Det viste sig så at han havde knoglemarvskræft også kaldet Myolematose. Ikke den værste slags men alligevel den var slem nok til at kunne dræbe. Lige der var jeg meget bange for hvad der skulle ske.

Der var gået 5 måneder siden han fik konstateret kræft. Det var maj/juni måned og de skulle høste stamceller, det skal siges at det ikke lykkedes. Lægerne prøvede igen i oktober måned, dvs. at der var gået 10 måneder siden han fik konstateret kræft så lykkedes det. 14 dage efter fik han dem cellerne tilbage. Men inden han kunne få cellerne tilbage skulle han have kemo, som er radioaktivt væske som var specielt blandet til ham, han fik det fordi at hans krop skulle nulstilles. Af hele processen var den periode den sværeste ad alle. Imens han lagde der gav mig og min lillebror (Benjamin) ham en kasket hvor der bag på stod; Vores morfar er en fighter. Han havde den på hele tiden. Han var extra sårbar i denne tid.

Efter perioden var der ikke så meget at gøre, andet end at vente på at tallene steg. Lige i den periode følte jeg at det ville gå ned af bakke, jeg følte mig også ked af det. Han tabte alle hår fra hovedet til storetåen. Det var også en meget svær tid. Og hele familien håbede at han ville overleve. En måned efter begyndte det at gå oppe ad bakke tallene steg og familien blev gladere og gladere, det var nok den første gang i længe jeg var lykkelig.

Han havde fået at vide, at han havde 1 portion stamceller tilbage, han fik også at vide, at der kunne gå op til 15 år eller mere inden han fik det igen. Bivirkninger på alt det medicin han fik og får er diabetes som også kaldet sukkersyge, samt et hjerte der ikke vil kunne fungere så godt som det plejer.

Nu står vi her 4 år senere og min morfar kunne ikke være mere rask end han er nu, kræften kan dog ikke gå væk fordi den netop sidder i knoglemarven. Jeg håber at de dygtige forskere finder en kur mod den modbydelige sygdom.

Men han giver ikke op fordi min morfar er en fighter og hvert sekund i hans selskab tæller.

Dedikeret til min morfar.

Skrevet af: Laura H.N.-

Det sker at vi alle har lidt travlt med vores sygdom og somme tider glemmer hvor meget den fylder i vore kæres tanker. Jeg kan se at tankerne ved mine børnebørn og børn nok er meget mere inde i mit liv end jeg egentlig havde troet. I stilen havde hun endvidere billeder, men dem har jeg udeladt.

Allan Høffler

Livskvalitet hos danske patienter med myelomatose QoL-MM

Af

Et kommende nationalt livskvalitetsprojekt

Mit navn er Lene Kongsgaard Nielsen, og jeg er i gang med at forberede et livskvalitetsprojekt for danske patienter med myelomatose. Ved Myelomatose Seminaret i Middelfart i oktober 2015 havde jeg fornøjelsen at præsentere projektet for tilstedeværende patienter og pårørende. I den forbindelse vil jeg gerne takke for jeres gode input og kommentarer.

Idéen til projektet udspringer fra Dansk Myelomatose Studiegruppe, som er et fagligt netværk med lægelige repræsentanter fra afdelinger i Danmark, hvor der behandles patienter med myelomatose. Den viden, der kommer ud af projektet skal således være med til at give de danske såvel som internationale patienters livskvalitet et løft. Der er derfor også positivt, at Dansk Myelomatose Forening bakker op om projektet.

Baggrund

Vi ved fra danske og internationale undersøgelser, at myelomatosepatienters livskvalitet er betydelig reduceret, også når man sammenligner med andre kræftpatienter. Denne viden bygger på selvrapportering via spørgeskemaer og viser, at forløbet af myelomatosepatienters livskvalitet typisk er således, at livskvaliteten ligger på laveste niveau umiddelbart i forbindelse med, at sygdommen bliver konstateret, og herefter ses generelt en forbedring i løbet af den første kemoterapibehandling, som topper efter 6-9 måneder. Hvordan livskvalitet udvikler sig derefter, har vi meget lidt viden om. Jeg kan derfor ikke sige noget generelt herom.

Viden om livskvalitet stammer, langt hen af vejen, fra kliniske undersøgelser, hvor patienter deltager i afprøvning af ny kræftbehandling eller nye behandlingskombinationer. Primært af sikkerhedsmæssige hensyn kan ikke alle deltage i kliniske undersøgelser. Patienter med andre sygdomme (af fx lunge, hjerte eller nyrer), ældre og svage bliver typisk ekskluderet, hvorfor viden om denne patientgruppes livskvalitet er yderst begrænset.

Hvad er livskvalitet?

Overordnet må man anse livskvalitet som komplekst, individuelt og dynamisk, og derfor er det ikke nemt at definere, selvom flere har forsøgt. I forhold til livskvalitet hos myelomatosepatienter, har man i mange år defineret livskvalitet ud fra symptomer, bivirkninger og graden heraf ­ såkaldte helbredsrelateret livskvalitet. Man har nu indset, at fravær af sygdomssymptomer ikke nødvendigvis er lig med en livskvalitet i top, og er derfor begyndt at inddrage patienternes evaluering af egen funktionsniveau i forhold til hverdagssituationer i livskvalitetsmåling. Desuden fortæller patienter med kroniske sygdomme ved interviewundersøgelser, at det ikke nødvendigvis er symptomet i sig selv, der er afgørende for livskvaliteten, men nærmere, hvad symptomet betyder for hverdagen.

111

Hvordan den brede gruppe af danske myelomatosepatienter klarer hverdagen inkl. arbejds- og fritidsliv, har vi ingen dokumenteret viden om.

Det kommende nationale livskvalitetsprojekt – QoL-MM

Projektet har til formål at beskrive livskvaliteten hos hele den danske gruppe af myelomatosepatienter med fokus på såvel selvrapporteret helbredsrelateret livskvalitet og evaluering funktionsniveau i hverdagssituationer. For at have grundlag nok hertil, vil vi invitere 800 myelomatosepatienter til at deltage. Alle nye patienter og patienter med ”aktiv sygdom” kan deltage i projektet.

Projektet præsenteres for egnede myelomatosepatienter af enten lægen eller sygeplejersken på den afdeling, hvor sygdommen behandles. Ved start vil man blive bedt om at oplyses nogle personlige oplysninger, så som andre sygdomme, uddannelsesniveau mm. samt angive funktionsniveau i nogle udvalgte hverdagssituationer (madlavning, tøjvask mm.). Derefter vil deltagerne bliver bedt om at udfylde et spørgeskemasæt på 82 spørgsmål hver 4. uge i to år. Besvarelsen af spørgeskemasættet kommer primært til at foregå elektronisk via en e-mail, som sendes til deltagerne. Denne elektroniske svarmetode er afprøvet i et lignede projekt ved Roskilde Sygehus, hvor deltagerne fandt systemet nemt at bruge og, frem for alt, uden tekniske vanskeligheder. Da det ikke forventes, at alle myelomatosepatienter har ”mod på” denne elektroniske svarmetode, bliver det også muligt at udfylde spørgeskemasættet på papir eller i forbindelse med konsultation på sygehuset.

Oplysninger omkring sygdommen, kemoterapibehandling mm. trækkes efterfølgende fra danske registre, således mulige faktorer for god såvel som dårlig livskvalitet kan identificeres. Dette har naturligvis til formål at udarbejde nogle klare anbefalinger af, hvordan god livskvalitet for myelomatosepatienter opnås og opretholdes – både i forhold til, hvad man selv kan gøre som patient, og hvad sundhedspersonalet skal være opmærksomme på i forhold til sammensætning af kemoterapi, genoptræning osv.

Alt i alt, er projektet forsøgt opsat så enkelt og brugervenligt om muligt, således flest muligt får lyst til at deltage – yngre som ældre, stærke som skrøbelige. Dette for at opnå målet om at få et repræsentativt indblik i hele gruppen af danske myelomatosepatienters livskvalitet.

Blandt projektets overvejelser har også været en udveksling af den enkelte patients svar fra projektet med lægen i konsultationen, således resultatet ville kunne understøtte konsultationen og bidrage til overvejelser og beslutninger omkring behandling til gavn for patienten. Det er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

Målet er at være klar til at starte d. 1. maj 2016, og tiden indtil da kommer til at gå med at indhente godkendelser fra myndigheder, tilpasse det elektroniske system og instruere afdelingerne, der behandler myelomatosepatienter, i håndtering af projektets opgaver. Derudover at søge økonomiske støtte. Projektet søges sponsoreret af blandt andet private fonde, Kræftens Bekæmpelse og lægemiddelindustrien. Sponsorer har ikke mulighed for at få indflydelse på projektet eller resultater.

Projektgruppen består af fem personer: Hovedvejleder er professor, overlæge og formand for Dansk Myelomatose Studiegruppe, Niels Abildgaard, Odense Universitetshospital. Medvejleder er overlæge Henrik Frederiksen, Odense Universitetshospital, seniorforsker og sygeplejerskeuddannet Mary Jarden fra Københavns Universitet samt læge og arkitekt bag det elektroniske system til besvarelse af spørgeskemasættet, Christen Lykkegaard Andersen, Herlev Sygehus. Jeg er projektleder og speciallæge i hæmatologi og ansat ved Hæmatologisk Forskningsenhed afd. X, Odense Universitetshospital, hvor arbejdet omkring projektet udgår fra.

To gange årligt vil jeg komme med en opdatering af projektet  i myelomatosebladet, ligesom jeg løbende vil dele min viden med jer omhandlende livskvalitet.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig på lene.kongsgaard.nielsen@rsyd.dk.11

Med venlig hilsen, Lene Kongsgaard Nielsen

En positiv oplevelse at fortælle min historie

Af

Onsdag d. 5.november trådte jeg op på et journalistseminar i ”Den sorte diamant”. Det var en positiv oplevelse som jeg gerne vil dele med jer.

Hovedformålet med seminaret var offentliggørelsen af kommunikationsfirmaet Kompas`s blodkræftundersøgelse. De har samlet oplysninger fra patienter og pårørende med blodkræft, hvor også vores sygdom myelomatose hører ind under. I den forbindelse havde de inviteret overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalet, der fortalte om ”Mysteriet blodkræft” og ”Danmark er de bedste til behandlingen af blodkræft” og overlæge Thomas Leth Frandsen fra Rigshospitalet der fortalte om ”Når blodkræft rammer allerede i barndommen”.

De ville også gerne have en patient til at fortælle sin historie og jeg havde valgt at sige ja til at belyse ”hvordan det er at leve med en uhelbredelig sygdom. I mit indlæg, der varede 25 min. fortalte jeg kort om tiden op til min diagnose og selve behandlingen. Den primære tid, brugte jeg på at give de tilhørende indsigt i hvordan jeg lever med min kræftsygdom myelomatose og min følgesygdom addison som jeg fik i forbindelse med 20 strålebehandlinger, hvor mine binyrer blev ødelagt.

Det er nu 5 år siden at jeg fik min diagnose og jeg har tidligere fortalt min historie i myelomatosebladet i 2011. Du kan finde den på Myelomatoses hjemmeside under patienthistorie. Min historie har overskriften ”Jeg har tænkt mig at slå alle statistiske rekorder” fra den 7. september 2011.

I min forberedelse til mit foredrag, reflekterede jeg over mit sygdomsforløb og hvilke værdier, der er vigtige for mig.

222

Jeg fortalte bl.a. andet om følgende:

  • At jeg har været igennem en shock fase, en periode med fokus på behandling og en acceptfase
  • Hvor taknemlig jeg er over at have en fantastisk mand der på alle måder støtter mig.
  • At vi fortsat rejser ud og ser verden.
  • At vores dejlige hund minder os om at leve i nuet og holder mig aktiv med daglige gåture.
  • Hvordan fysisk træning i form af yoga og pilates styrker min krop.
  • At mine daglige mindfulness-meditationer giver ro og hjælper mig med at acceptere min situation.
  • Værdien af at være tilknyttet et netværk.
  • Vigtigheden i, at jeg har tillid til mine læger og deres behandlings tilbud.
  • Hvordan kontrolblodprøverne hver 3.- 4. måned giver tryghed, men samtidig er en påmindelse om sygdommens alvor
  • Balancen mellem at bevare håbet og samtidig være realistisk.

Jeg fik positiv feedback for mit indlæg og er glad for, at jeg valgte at sige ja til at træde op.

Sanne Darling Larsen

Min mand har myelomatose – af Kirsten Ellegaard

Af

Som pårørende havde jeg da bemærket nogle små ændringer hos min mand, han var blevet mere kuldskær, havde smerter i ryggen/brystet men absolut ikke noget, vi antog for en alvorlig sygdom. Men 22. juli 2014 fik vi diagnosen MYELOMATOSE

Den skulder, jeg hidtil havde lænet mig til, når jeg trængte til ekstra omsorg og støtte, havde pludselig brug for mig. Det betød ændringer i mit/vores liv. Først skal man igennem perioden med usikkerhed, hvad ender det her med? Tanker, det var svært at dele med en, som lige har fået en livstruende sygdom konstateret.

Det var godt at få ham hjem fra hospitalet igen, men det gav nogle udfordringer. Hans balance var ikke for god, så jeg måtte hjælpe i badet og med at få tøj på. Det blev heldigvis kun en kort periode, livet så sådan ud.

Den daglige madlavning kræver mere omtanke. I begyndelsen var det meget vigtigt at kræse ekstra for ham, for kræfterne skulle genvindes bl.a gennem kosten, sovs kom på madplanen igen 🙂

Styrkeforholdet bliver pludselig ændret, det skulle vi begge vænne os til. Det med at give og modtage hjælp er ikke så nemt, som det lyder. Tilbyd din hjælp uden at tromle den anden ned, modtage hjælp uden dårlig samvittighed og undskyldning.

Jeg blev slem til at overbeskytte ham, var så bange for, at der igen skulle ske knoglesammenfald.

Husk nu dig selv lød det fra velmenende familie og venner. Det, syntes jeg, var svært, jeg turde ikke lade ham være alene hjemme, og de aktiviteter, jeg plejede at deltage i, faldt netop på de tider, han fik på hospitalet. Det var vigtigt for os begge, at jeg deltog mest muligt i samtaler og undersøgelser, så mine aktiviteter blev sat på stand by.

Jeg har forsøgt at klare mest muligt selv, men har også bedt om hjælp eller sagt fra. Meget tidligt i forløbet sagde vores søn: ”Husk nu mor, det er ok at sige nej”, derfor blev det ikke som sædvanligt hos os, men hos datter og svigersøn familien fejrede juleaften.

Parforholdet og sexlivet påvirkes selvfølgelig. Vi har altid haft en kærlig omgang med hinanden men er nok blevet endnu mere opmærksomme på fysisk nærhed, krammer lidt mere, rykker oftere sammen i sofaen. Jeg glæder mig over, at der igen er overskud til et klap i numsen.

Som så mange ”piger” på min alder, 69, havde jeg vænnet mig til at være passager, når vi kørte bil, nu måtte jeg så til at overtage rattet helt i en periode. Det gav lidt sommerfugle i maven, jeg var f.eks. ikke vild med at køre på motorvej, men har nu vænnet mig til det. Jeg er blevet bedre til at køre den ene tur, når vi er på ”langfart”.

Sygdommen har lært mig, at vi ikke skal langtidsplanlægge, at vi skal se muligheder i stedet for begrænsninger. Vinterferien på Lanzarote var ikke mulig i år, men så fik vi et par dejlige dage med børnebørnene i Lalandia, Billund.

1

Det var skønt, da kemokuren var slut, og lægen sagde, at det vi gerne ville, skulle vi gøre nu. Der blev planlagt og bestilt rejse til Zakyntos, den 46. bryllupsdag skulle fejres der, men 6 dage før vi skulle af sted, kom der en Thalidomid kur på tværs. Det var lidt øv, men så måtte vi finde på noget andet f.eks. spise på en græsk restaurant, hvis vi kunne finde en. Det lykkedes ikke her i Odense, det blev så eget køkken og en græsk kogebog, der holdt for. På Zakyntos er der bl.a. palmer, dem kom vi ikke ned til, men Bilka havde palmer på tilbud, så nu har vi palmer i krukker på terrasserne. Kunne vi ikke komme til palmerne, måtte de komme til os. Jeg har brug for, at hverdagene ikke bliver for triste, og han bakker heldigvis mine ideer og ønsker op.

Det er godt nok min mand, der er syg, men jeg opfatter det mest som vi. Jeg har ikke smerterne, men det er vores liv, der er ændret. Det, der så sort ud i juli 2014, er ikke så sort nu. Vi har stadig et godt liv.

Kirsten Ellegaard

indlæg om knogleskørhed

Af

kropfysik

Har man måske lige fået diagnosen Myelomatose, og er man én af de patienter som har rygsmerter og måske har haft sammenfald af ryghvirvler, er man udfordret i sin dagligdag med hensyn til at bruge sin ryg rigtigt. Udfordret fordi stort set alle normale bevægelser, ud af seng, ind i sin bil, kan give smerter og en tid være næsten faretruende for ryggen.

Sådan var starten på Eriks sygdom.  Måneders generende rygsmerter, som resulterede i sammenfald af hvirvler i forbindelse med udstigning af bil.

Meget kort efter diagnose og behandlingsstart henviste en fysioterapeut til pjecen:  Krop & Fysik , Knogleskørhed, -og fra side 8, en god hjælp til milde øvelser man må udføre ved knogleskørhed.  Kan bestilles via internettet på www.krop-fysik.dk eller telefonisk på 7584 1200.

Og på Osteoporose foreningens hjemmeside: www.osteoporose-f.dk.  findes en lille video under vinduet kost og motion, hvor der linkes videre til øvelser og vejledning, der ender i videoen om forflytninger og brug af sin krop ved ud og indstigning af seng og bil og mange andre dagligdags nødvendige bevægelser. Videoen kan også findes direkte på http://universitetshospitalskejby.dk/as/osteoporose/

af Kirsten Seyer-Hansen