Din næste samtale med sundhedsvæsenet kan ændre dit liv – tag ordet!
Dansk Selskab for PatientSikkerhed har lavet en meget fin vejledning i den svære kunst: At forberede, gennemføre og at samle op efter konsultationen med læger og andet sundhedspersonale.
I dagens kronik i Berlingske beskriver Brystkræftforeninge, Myelomatoseforeningen og patientforeningen Kræft i Underlivet hvorledes Danmark er sakket agterud, når det gælder adgangen til nye og livreddende behandlinger. Kronikken rummer et forslag om at Kræftplan V bør have en pulje til kræftlægemidler der ikke er godkendt eller anbefalet af Medicinrådet.
Teclistamab er et såkaldt bispecifikt antistof. Det betyder, at det forbinder kræftcellen med kroppens egne T-celler. T-cellerne tilintetgør derefter kræftcellen.
Behandlingen er godkendt til patienter der har fået mindst tre forudgående behandlingslinjer og har tilbagefald.
Medicinrådets godkendelse er betinget af at man opsamler data på bivirkninger ved brugen af behandlingen, og man vil efter et til to år genvurdere godkendelsen.
Teclistamab har i forsøgsprotokoller vist sig at have effekt på mere end to tredjedele af de patienter der indgik. Og ca. 25% opnåede at sygdommen ikke kunne måles. Patienterne i forsøget havde i gennemsnit modtaget frem forudgående behandlingslinjer og enten ikke oplevet effekt eller havde fået tilbagefald.
Medicinrådet anbefaler teclistamab til voksne patienter med recidiverende og refraktær knoglemarvskræft (myelomatose), som har fået mindst tre tidligere behandlinger, herunder et immunmodulerende lægemiddel, en proteasomhæmmer samt et anti-CD38-antistof, og som har haft sygdomsprogression under seneste behandling. Anbefalingen gælder patienter, som er i god almen tilstand (performancestatus 0-1).
Medicinrådet vurderer, at behandling med teclistamab udskyder tiden til sygdoms-progression og øger patienternes overlevelse sammenlignet med nuværende standardbehandling, som er pomalidomid – eller carfilzomib-holdig behandling. Det er meget usikkert, hvor stor effekten er, da teclistamab kun er undersøgt i et enkeltarmet ukontrolleret studie, dvs. uden direkte sammenligning med andre behandlingsmuligheder. Teclistamab er forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger.
Behandling med teclistamab er dyrere end nuværende standardbehandling. Samlet set vurderer Medicinrådet dog, at omkostningerne er rimelige i forhold til effekten for denne patientgruppe.
Grundet risiko for alvorlige bivirkninger og usikkerhed om effekten forudsætter Medicinrådets anbefaling, at der i klinikken systematisk indsamles effekt- og bivirkningsdata for patienter, som behandles med teclistamab.
Medicinrådet vil efter ét og to år på baggrund af indleveret data tage stilling til, om anbefalingen fortsat skal gælde.
Ebecma, idecabtagene vicleucel, er en CAR-T behandling til myelomatose fra Bristol-Meyers Squibb. Den har hidtil af EMA, Det Europæiske Medicinagentur, været anbefalet efter tredje tilbagefald. EMA har besluttet at anbefale at udvide indikationen til også at omfatte patienter allerede efter andet tilbagefald.
Problemet med Medicinrådets proces omkring behandlinger for små patientgrupper har ført til, at mange virksomheder undlader at søge om godkendelse af deres behandlinger som standard i Danmark. Aktuelt har Jazz Pharmaceuticals valgt at lancere deres godkendte behandling, Enrylaze, til bl.a. akut lymfoblastær leukæmi, uden at søge Medicinrådet om godkendelse.
Steen Werner Hansen er trådt tilbage som formand for Medicinrådet. Han er ofte blevet beskrevet som Medicinrådets hårde negl og en væsentlig hindring for godkendelsen af nye behandlinger. Han har stået på mål for en hel del kritik, herunder fra Kristian Lund, der beskrev processen mellem Medicinrådets fagudvalg og Medicinrådets ledelse således: “Medicinrådet lyver sig til enighed“. Nu er Steen Werner Hansen trådt tilbage, og det påstås, at det ikke var helt frivilligt, og samtidig er der åbnet for omfattende kritik af Medicinrådets arbejdsmetoder, ikke mindst indefra. Dette sker midt i kampagnen “Giv os Tid”, som bl.a. Myelomatoseforeningen og Brystkræftforeningen fører for at få adgang til nye behandlinger.