Der var 16 deltagere. Heraf 7 patienter og 6 pårørende.
Vi startede i den samlede gruppe med en kort præsentationsrunde efterfulgt af nyt fra foreningen.
Herefter delte vi os med patienter for sig og pårørende for sig. Efter ca. 1 times tid (patienterne kunne ikke blive færdige med deres snak) mødtes vi alle igen til kaffe og boller med den gode sponsorerede ost fra Tistrup Mejeri og den lige så gode og ligeledes sponsorerede hjemmelavede marmelade fra et af vore medlemmer. Tak til sponsorerne.
Ved at dele os kunne der måske komme emner op, der ellers ikke ville blive berørt, nå patienter og pårørende sidder sammen.
Langt de fleste syntes det var en god måde at variere møderne på og især patienterne udtrykte glæde ved at kunne tale sammen. Vi kom bl.a. ind på udfordringerne med at få tilkendt flexjob og krisen ved ikke bare at være syg og miste helbredet, men også at få frataget sin værdi for arbejdsmarkedet. Vi fik talt om senfølger og frustrationen ved ikke at kunne blive hørt og hjulpet. Især én bivirkning blev nævnt af flere, nemlig at udvikle (galoperende) grå stær som følge af behandling. Flere af patienterne oplever stadig en større angst for at få infektioner i forhold til før Corona. Isolationen fra børn og børnebørn har været hård.
Ved en gennemgang af de fremmødte medlemmer, fandt vi frem til at langt hovedparten af patienterne i vores netværk er kvinder. Der blev spurgt ind til om dette var en generel tendens. Til dette møde var 6 ud af 7 patienter kvinder.
Alt i alt endnu en god aften med et godt fremmøde. Det er altid positiv, når nogle af medlemmerne melder afbud pga. ferie eller andre glædelige og sociale begivenheder.
Referent Gitte Andersen