Referat fra netværksmøde i Holbæk d. 25.maj 2021.
Vi havde planlagt et hyggemøde på restaurant som erstatning for den aflyste julefrokost 2020 samt fejring af at vi nu
igen kan mødes i vores netværk.
Vi var 17 patienter og 12 pårørende og her flere nye medlemmer. Også nogle efterladte var med og det var rigtig dejligt
at se alle.
- Susanne bød velkommen og fortalte hvad vi ønsker vi kan bruge netværket og hinanden til. Bl.a. sagde hun, at
vi tovholdere altid kan træffes på tlf eller mail. - En deltager havde organiseret navneskilte til os alle – rigtig dejligt tak!
- Næste planlagte møde d. 22.6 er aflyst da vi nu pga corona har rykket rundt på datoer.
- Sejltur på Roskildefjord med skibet Sagafjord bliver søndag d. 29.august kl. 12 – 14 – alle får nærmere besked
herom samt besked om tilmelding mv – det sender vi ud senere. - Næste ordinære netværksmøde bliver på plejecentret Samsøvej ( 8-tallet ) som planlagt torsdag d. 28.oktober
hvis coronarestriktioner mv tillader. - Vi inviterer – som aftalt tidligere – sygeplejersker fra Roskilde Sygehus til dette møde.
- Planlagt julefrokost er mandag d. 13. december på hotel Sidesporet i Holbæk.
- Bibi fortalte om de reviderede samtaleskemaer og opfordrede til at vi tog et eksemplar med hjem samt evt.
andre af de medbragte materialer. - Et emne, der blev talt en del om i netværket var, hvordan vi som uhelbredelig syge patienter ikke altid får den
vigtige oplysning om og henvisning til de palliative teams. Enkelte i netværket har oplevet rigtig god hjælp
f.eks. med afhjælpning af bivirkninger samt omsorg. Alle opfordres til at spørge ind til mulighed for henvisning
til palliative teams når vi er til lægetjek. - Da flere i vores netværk har arbejde har vi aftalt, at vores møder fremover først starter kl 17.00 så alle kan nå
at deltage fra start.
Tak for en dejlig eftermiddag sammen igen.
Varme hilsner til alle
Fra Birte, Susanne, Kris og Bibi