Venter du på at få at vide, om og hvornår du kan blive vaccineret? Så læs med her. Dansk Hæmatologisk Selskab har offentliggjort deres anbefalinger om vaccination imod Covid-19 af patienter med hæmatologiske sygdomme. Bemærk, at myelomatose er en af de hæmatologiske sygdomme, der henvises specifikt til under punkt 1.
Oplægget skal opfattes som lægernes faglige anbefaling, både til myndighederne og andre læger med ansvar for vaccinationer.
Men der er svar på mange spørgsmål, du som patienter eller pårørende kan have.
Der er i teksten omtalt en antistofbehandling rettet imod CD20, som efter Dansk Myelomatose Forenings vurdering endnu ikke tilbydes myelomatosepatienter.
Anbefalinger fra Dansk Hæmatologisk Selskab om vaccination af voksne med godartede og ondartede blodsygdomme mod SARS-CoV-2 / COVID-19.
Patienter med maligne hæmatologiske sygdomme og hæmatologiske sygdomme i immunsystemet er i generelt øget risiko for alle typer af infektioner, og for at sådanne udvikler sig hurtigt og med alvorlige eventuelt dødelige komplikationer. Infektioner udgør pga. de hæmatologiske sygdommes natur og behandlingernes immunsvækkende effekt den største enkeltrisiko for patienterne.
Alle opgørelser har vist, at risikoen for alvorligt, kompliceret og evt. dødeligt forløb ved SARS-CoV-2 infektion er betydeligt for patienter med hæmatologisk sygdom.
I en dansk opgørelse af SARS-CoV-2 infektion hos patienter i behandling eller opfølgning ved hæmatologiske afdelinger var risikoen for indlæggelse på intensiv afsnit 21% og 30-dages mortaliteten 24%. Udenlandske opgørelser har fundet tilsvarende eller endnu større risici for alvorligt forløb af COVID-19 infektion.
Et velfungerende immunapparat er en forudsætning for at opnå optimal beskyttelse ved enhver vaccination. Derfor vil patienter der mangler dele af immunapparatet have nedsat eller manglende effekt af vaccination. Imidlertid er en grad af immunitet mod SARS-CoV-2 meget ønskværdigt pga. de førnævnte risici (hvilket også udtrykkes under pkt. 2, hvor det anbefales at også andre i husstanden vaccineres, red).
Dansk Hæmatologisk Selskab anbefaler derfor:
- Patienter med maligne hæmatologiske sygdomme og hæmatologiske sygdomme i immunsystemet betragtes som værende i særlig risiko og prioriteres højt som modtagere af vaccination mod SARS-CoV-2.
- Hustandskontakter prioriteres i lighed med patienterne, da vaccineresponset hos denne gruppe forventes at være godt og patienterne derved vil være indirekte beskyttet.
- Vacciner baseret på levende svækkede SARS-CoV-2 frarådes til denne immunsvækkede gruppe pga. risiko for klinisk sygdom. Der er ikke umiddelbart forventning om ibrugtagning af denne vaccinationstype i Danmark.
- Virus-vektor baserede vacciner baseret på en non-replikerende vektor betragtes som sikre, da vektor ikke har eget replikationspotentiale. Derimod frarådes virus-vektor baserede vacciner baseret på en replikerende vektor af de samme grunde som nævnt under pkt 3.
- mRNA baserede vacciner betragtes som sikre.
- I følgende situationer bør SARS-CoV-2 vaccination udsættes:
a. Behandling med højdosis kemoterapi og autolog stamcellestøtte indenfor 3 mdr.
b. Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation indenfor 3 mdr
c. Anti-CD20-antistofbehandling – se pkt 7 - Aktuel eller tidligere behandling med CD20-antistof medfører, at immunitet baseret på dannelse af antistoffer fra B-celler indenfor de første 6 måneder er stærkt reduceret eller helt fraværende. De vacciner, der er tættest på godkendelse, vil dog også inducere T-celle aktivering og dermed en vis immunitet alligevel. Virus-vektor baserede vacciner kan medføre antistofdannelse mod vektor. Et tænkt regime, hvor man vaccineres med vektorbaseret vaccine umiddelbart efter CD20-antistof behandling og senere boostes +6mdr senere vil derfor medføre et dårligere vaccinerespons, end ved blot at vente 6 mdr med primærvaccinationen. DHS anbefaler derfor at patienter som har fået CD20-antistofbehandling primær vaccineres 6 måneder efter afsluttet behandling, eller alternativt primærvaccineres med mRNA baserede vacciner.
- Patienter som vaccineres i et igangværende kemoterapuetisk behandlingsforløb med tilbagevendende behandlinger bør vaccineres uden for cytopenifase. Dette anbefales da vaccinerne kan medføre feber og dermed differentialdiagnostiske problemer med tolkning overfor infektion især ved samtidig neutropeni.
- Patienter med temporær immunosuppression fra sygdom eller behandling bør tilbydes revaccination når immunosuppression er ophørt. Se særlige forhold for CD20-antistoffer under punkt 7.
- Ved vaccination mod SARS-CoV-2 bør det samtidig sikres, at patienten er sufficient vaccineret mod influenza og pneumokokker.
- Respons, immunitet, komplikationer mv. bør monitoreres systematisk hos denne gruppe med høj risiko for infektion og nedsat effekt af vacciner.
- Undtaget fra ovenstående anbefalinger er kurativt behandlede patienter for +24 mdr siden, i remission og uden verificeret eller skønnet immunsvækkelse. Disse betragtes ikke som værende i forhøjet risiko for et alvorligt forløb.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen udgivet en vurdering af hele vaccinationsindsatsen. Her fremgår det, hvilken rækkefølge målgrupperne skal vaccineres i. Hvis man ikke kommer ind under gruppe 2 eller 3, hører de fleste myelomatosepatienter til gruppe 5.
Dem af os med dårlig immunrespons kan – med anbefalingerne fra Hæmatologisk selskab i hånden – også bede om, at den/dem man bor sammen med, bliver vaccineret i gruppe 5, fordi vaccinen ikke vil beskytte os lige så godt. Man har nedsat immunrespons, hvis man ikke er god til at danne antistoffer, og det er noget, der ofte – men ikke altid – ses hos myelomatosepatienter. Spørg derfor din læge om, hvordan det er for netop dig.
Det bliver via vores behandlingsanvarlige læge på hospitalet, at vi enten bliver vaccineret eller bliver henvist til vaccination, fordi vi i forvejen er tilknyttet et hospital til kontrol og opfølgning. Hvis du ikke har hørt noget ved udgangen af januar, kan det dog måske være en god ide at kontakte enten din afdeling eller din praktiserende læge og spørge til din tur.
Vaccinationsrækkefølge:
- Personer som bor i plejebolig mv.
- Personer over 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet
- Personer over 85 år
- Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion
- Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 samt udvalgte pårørende
- Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson
- Personer med alder 80-84 år
- Personer med alder 75-79 år
- Personer med alder 65-74 år 1
- Personer med alder under 65 år som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
- 11. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner
- 12. Øvrige befolkning, f.eks. segmenteret efter alder