Referat fra netværksmøde i Holbæk d. 22.august 2016

Emnet for mødet var ” Sundhed, kost og myelomatose” samt erfaringsudveksling.

22 deltagere – heraf 4 nye i netværket.

Bibi bød alle velkommen og gennemgik dagens program.

Husk!! Pårørendedag d. 1.oktober i Korsør samt Seminar d. 27.oktober ligeledes i Korsør. Tilmelding nødvendig.

Sanne uddelte de færdige dialogværktøjer til alle og fortalte at vi får tilsendt et eksemplar alle sammen med næste blad. Næste møde indledes med en lille introvideo vedr. værktøjet.

Uffe fortalte at Stafet for Livet i Tølløse – hvor vi var flere fightere fra vores netværk – havde fået indsamlet 170.000 kr hvilket var langt over forventning. Flot.

Klinisk diætist Susanne Bartlett fra Holbæk Sundhedscenter fortalte herefter om sunde madvarer, vitaminer og hvad kroppen ellers skal bruge og en del snak vedr. specielt for os som kræftpatienter.

Her kan du se en af hendes slides:

ENERGIEN FORDELT PÅ DE ENKELTE MÅLTIDER

MORGEN 20-25 % FORMIDDAG 5-10 % FROKOST 25-35 % EFTERMIDDAG 5-10 % AFTEN 25-35 % SEN AFTEN 5-10 %

 

Herefter satte vi os i fire grupper hvor vi udvekslede erfaringer fra vores liv.

Næste møde er mandag d. 24.oktober.

Ref. Bibi