Regeringsoplæg til forhandlingerne om en Kræftpakke IV rummer flere gode nyheder. Især én er vigtig: Der afsættes flere penge til kræftområdet. Den dårlige nyhed er, at der akkurat som i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg står meget lidt om, hvordan man vil løfte kvaliteten af den behandling, som den enkelte kræftpatient kan få adgang til. Danske Kræftpatientforeninger efterlyser en garanti for, at man som patient får både information om, og adgang til den bedst mulige behandling – den være sig kirurgisk, medicinsk eller stråleterapeutisk.
Kræftområdet er kompliceret og mange interesser er på spil. Derfor tak til ministeren for så tydeligt at gøre opmærksom på, at Kræftplan IV skal være patienternes kræftpakke. Det er et vigtigt udgangspunkt for den kommende tids dialog med os patienter og det lægefaglige miljø. Forslaget om, at patienterne skal føles af én patientansvarlig læge gennem hele sit behandlingsforløb viser, at der er blevet lyttet til patienternes ønsker. Behandlingssystemet skal være til for patienten – han og hun skal være i centrum – gennem hele behandlingsforløbet.
I oplægget står bl.a.: ”I forbindelse med et kræftforløb stilles patienterne ofte over for vanskelige og vigtige valg. Det kan være valg om behandlingsmetoder, som er meget indgribende, og som har betydning for patienternes hverdag og livskvalitet både under og efter behandlingen. Ofte vil der være tale om beslutninger, hvor der ikke er en entydig sundhedsfaglig fremgangsmåde, og hvor forskellige patienter kan have forskellige ønsker og behov”. Patientrapporterede oplysninger, dvs. patientens livsomstændigheder, skal også inddrages. Alt sammen meget, meget relevant. At det allerede burde være sådan, glemmer vi for en stund.
Patienten skal med på råd
Hvis man virkelig er parat til at gøre behandlingssystemet mere lydhørt over for patienternes ønsker, må man sørge for at patienterne har de nødvendige rettigheder, der kan sikre, at hensynet reelt også udvises. Rettighederne må have en juridisk forankring. Er det ikke tilfældet, er der bare tale om en luftig politisk vision, som dør, når den møder virkelighedens travle og pressede hverdag på landets kræftafdelinger.
Derfor vil Danske Kræftpatientforeninger helt konkret foreslå, at regeringens formulering om: ”at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 oplever, at de deltager i beslutningerne om deres egen behandling, og at de bliver informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have” bliver reformuleret og i stedet lyder således: Målet er, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 (hvorfor ikke før) oplever, at de har indflydelse på deres egen behandling – herunder deltager i beslutninger om, hvilken behandling de skal have og er informerede fuldt om fordele og mulige ulemper – herunder bivirkninger – der kan være ved en behandling. Elastikken skal ud af Kræftplan IV og erstattes af konkrete rettigheder til patienterne, der sikrer dem reelt indflydelse på egen behandling.
Hvor er ressourcerne øremærket den ny behandling?
Akkurat nu kommer der en stribe nye behandlingstilbud, der for nogle kræftpatienter kan betyde helbredelse for ellers uhelbredelig sygdom. Som patienter er vi sagens natur meget optagede af, hvilke muligheder vi har for helbredelse eller livsforlængelse med høj livskvalitet. I sit oplæg har regeringen adresseret behovet for løbende at tilbyde patienterne ny behandling for at øge kvaliteten af dansk kræftbehandling. ”Derfor er det vigtigt, at sygehusene hele tiden udvikler sig og tager nye og innovative behandlingsmetoder i brug”. Danske Kræftpatientforeninger er meget enige. Men netop derfor er der også behov for, at regeringen øremærker de nødvendige midler til at sikre, at patienterne også reelt får adgang til den nye medicin. Her er det ikke nok med et nyt ”virtuelt center for kræftforskning og udvikling”, som omtales i regeringens oplæg. Skal førnævnte individuelle patienthensyn kunne tages, og skal gennemsnitsoverlevelsen bringes på niveau med de bedste i Norden, er der behov for at afsætte langt flere ressourcer til ny innovativ behandling. Langt flere end de 30 mio. kr. som regeringen lægger op til skal afsættes over de næste fire år.
Danske Kræftpatientforeninger ser frem til diskutere regeringens kræftpakkeudspil og står til rådighed for både minister og Sundhedsstyrelse med erfaringer fra det ”virkelige patientliv”.
Rita O. Christensen
Formand, LyLe
