-
Dato
29/10/2015
09:15 - 16:00 -
Sted
-
Netværk
Det er en glæde, at Dansk Myelomatose Forening og International Myeloma Foundation (IMF) endnu en gang kan invitere patienter og pårørende til seminar om Myelomatose. Formålet er at lære mere om myelomatose, at udveksle erfaringer samt at få svar på spørgsmål.
I løbet af dagen vil bl.a. følgende emner blive berørt:
- Myelomatose – generelt om sygdommen
- Knoglesygdommen
- Livskvalitet ved myelomatose
- Behandling af myelomatose – nu og i fremtiden
- Forskning i udlandet
- Kliniske studier i Danmark
Der vil være deltagelse af danske myelomatoselæger fra flere af de største centre i Danmark; overlæge Bo Amdi fra Roskilde Sygehus, afdelingslæge Lene Kongsgaard Nielsen fra Aarhus Universitetshospital og professor Niels Abildgaard fra Odense Universitetshospital.
Vi får i år besøg af professor Philippe Moreau fra Nantes i Frankrig. Philippe Moreau er en meget aktiv myelomatoselæge og -forsker. Philippe Moreau indgår i ledelsen af alle de store franske myelomatose studier. Den franske myelomatosegruppe har i årevis været helt i front med hensyn til at vise værdien af mange nye behandlinger ved myelomatose. Blandt andet var den franske gruppe først med at vise værdien af højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, som vi også kalder transplantation med egne stamceller. Lige nu er franskmændene med i afprøvningen af vigtige nye stoffer, f.eks. antistoffer. Philippe Moreau er desuden en livlig og engageret underviser – så det skal nok blive en spændende dag i Middelfart.
Vi håber, at det bliver en udbytterig dag for alle. Der serveres morgenmad fra kl 9.15 og selve programmet (se herunder) starter kl. 10.00.
Tilmelding til Anne-Grethe Winther
Telefon 27 27 66 61 eller mail: kasserer@myelomatose.dk
Program
Moderator: Professor Niels Abildgaard, Odense Universitetshospital
09.15 Ankomst og kaffe
10.00 Velkomst
Kaja Schmidt, Dansk myelomatose foreningen og Nadia Elkebir, IMF
10.15 Generelt om myelomatose sygdommen inkl. spørgsmål
Overlæge Bo Ambi, Roskilde Sygehus
11.00 Strække ben
11:15 Behandling af myelomatose – herunder nye behandlinger inkl. spørgsmål
Professor Philippe Moreau, Universitetshospitalet i Nantes, Frankrig – oversættelse ved Niels Abildgaard
12:45 Frokost
13.45 Livskvalitet ved myelomatose – præsentation af et nyt nationalt projekt inkl. spørgsmål
Afdelingslæge Lene Kongsgaard Nielsen, Aarhus Universitetshospital
14:30 Kaffepause
15.15 Nye behandlinger i Danmark, herunder pågående afprøvninger inkl. spørgsmål
Prof Niels Albilgaard, Odense
16.00 Afslutning
Kaja Schmidt, Dansk myelomatose foreningen