Referat af møde i Netværk Holbæk den 26. august 2013

Vi var 19 , en blanding af myelomatose ramte, pårørende her i blandt ægtefæller og døtre.

Velkommen til de nye der var med for første gang.

Det var et møde der bestod af erfaringsudveksling, hvor vi hele vejen rundt spurgt ind til hvordan vi havde det lige nu.  Der var mange gode men også dårlige historier, på trods af alt indgik der også megen humor og latter. En del havde planlagt rejser, så rejseforsikringer blev drøftet. Det anbefales generelt at vi kontakter vores personlige forsikringsselskab  for at høre hvilke krav de har, både hvad angår rejser i Europa og udenfor Europa.

Ved næste møde den 28. oktober 2013 fra kl. 16-18 er aftalt at vi bestiller mad når vi kommer til dem der vil, som kan spises efterfølgende.

Ved næste møde opdeles vi i 2 grupper i en time, bestående af henholdsvis pårørende og patienter. Flere gav udtryk for at det var der behov for. Bibi og Anne-Grethe undersøger om vi eventuelt har brug for ekspertise til at ”styre” grupperne.

I 2014 er planlagt møder 17/2- 7/4- 16/6.

Mvh

Anne-Grethe