Ville danse med Tina Turner

Vild med dans

 

Kære Kaare.

 

Jeg hører du vil redigere bladet? Det skal nok gå godt, hvis du har samme gå-på-mod som ved genoptræningen på afdeling X 1, Odense Universitetshospital, i maj 2004.

 

Nu er det tre år siden, men jeg kan huske, hvordan jeg var chokeret over den lammelse, der havde ramt dig. Jeg husker endnu, hvordan du sad i kørestol, uden at kunne bevæge dig, og hvordan du fablede om, at du ville danse med Tina Turner om halvanden måned.

 

Hvad kom der egentlig ud af det?  Ville hun danse med dig?

 

Venlig hilsen

.

Peter Bjerg Poulsen

Esbjerg

 

Ville danse med Tina Turner.

 

Tak Peter for opfordringen! Her kommer så historien.

 

Myelomatose indebærer 10% chance for tværsnits-syndrom. Dette skæve lod havde jeg trukket. Operationen viste sig at have været meget vellykket, idet jeg et par dage efter operationen havde gjort så store fremskridt, at jeg kunne bøje knæet og løfte benet 5 cm. Jeg var ikke mere total lammet. Men såvel urin- og afføring var blokeret. Derfor måtte jeg først genoptrænes, førend stråling og kemo kunne iværksættes.

Peter, du så mig ikke, da jeg var en talende grøntsag, men her har du et billede, der beviser det. Og sjov SKULLE der være plads til – jf. billedteksten.

Tre uger efter tværsnits-syndromet kunne jeg sidde i kørestol og var rask nok til stråling, og der kom vi på stue sammen.

Alle slags ulykker var hældt ned over dit stakkels hoved, men det var din kræftsyge kones forestående død (det skete næste dag), der tyngede dig mest. Men alligevel talte vi så inspirerende sammen, at jeg husker det tre år efter.Det med Tina Turner handlede om, at jeg havde sat mig to mål. Jeg ville føre en udførlig sygedagbog med masser af fotos, således at jeg kunne følge fremskridtene, og således, at dagene ikke løb ud i ét. Og mit rigtigt store mål var, at jeg ville danse med Tina (Nissen) Turner, min sødenabo,  til vor lokale byfest om 5 uger. image002-17
”Det er Deres luftkaptajn. Vi gør nu klar til landing om få sekunder. Spænd venligst Deres sikkerhedsbælte.”

Jeg ved ikke, hvor meget jeg selv troede på det, men jeg talte vidt og bredt om det, og alle smilede hjerteligt til mig.

Som ex-journalist fra DR med produktionsansvar for over tusind udsendelser, så er du nok en hund efter dokumenterede informationer, så derfor får du nu et udtræk fra min dagbog, der giver de nøgne facts om min vej til dansegulvet.

7. maj Jeg kan flytte mig fra seng til kørestol og derefter køre en meter hen til fodenden af min seng, rejse mig og træne ståfunktionen i 2. min. ad gangen.  image004-5Min genoptræning i talerstolen
9. maj Kan gå sidelæns og forlæns (meget små og usikre skridt), når jeg støtter mig til sengekanten
11. maj Fyssen stiller en talerstol op på afdelingen, som jeg må træne i uden hjælp fra sygeplejerskerne

 

13. maj 12-14 små ture med talerstol, deraf de sidste uden at se i gulvet
17. maj I fyssen fik jeg tre nye øvelser at udføre fra fodenden af min seng: stå på tæer, stå på ét ben og strække ud i læggen. På afdelingen gik jeg 10 ganglængder i talerstol (= ½ km) fordelt over hele dagen.
21. maj 51 ganglængder i talerstol (2,5 km), deraf én tur på 2 km, som tog en time.
24. maj 1,9 km i talerstol. I fyssen gik jeg fint med armstokke (krykker) inde i gangbaren
27. maj Det gik så fint med armstokke i fyssen, at jeg fik et par med op på afdelingen til fri træning. Jeg kunne gå 100 meter af gangen. Det blev ialt til 0,6 km på krykker og 1,2 km i talerstol
30. maj 3,1 km med armstokke (faldt for anden gang i min stue, men uden at der skete noget
2. juni ½ time trappetræning med armstokke, ½ time bustur med krykker
6. juni 1 time med armstokke før morgenmaden, 3 ¼ time med armstokke i Odense Zoo, i alt ca. 4 km
7. juni Jeg bruger ikke kørestol mere, kun armstokke. Derved bliver al slags transporteren til genoptræning
10. juni 1 ¾ time bustur til Banegården. Dagens store bedrift var, at jeg kun bruger én armstok til ALT.
16. juni  Hjemskrevet. 3 gåture med én armstok i alt 1½ time
18. juni 3 gåture, den sidste uden stok, i alt 1½ time
19. juni Harres Byfest. Danser med Tina Turner
Kaare Kristensen
 image006

Min sving-om med Tina (Nissen) Turner –  efter to måneders genoptræning