Netop denne mandag havde kong Vinter indtaget hele Sjælland og derfor måtte 5 af de tilmeldte desværre melde afbud da det var for farligt at begive sig ud.
Vi der nåede frem efter lange lange transporttider havde en dejlig aften sammen. Vi var 14 patienter og pårørende og med god mad og julesange samt lidt julequiz gik timerne så hurtigt at vi først gik hjem langt efter planlagte tid.
I netværket er vi meget forskelligt ramt af myelomatosen – nogle har store problemer med senfølger og smerter nogle har fået flere diagnoser undervejs og nogle er bange for tilbagefald mens nogle har levet med sygdommen uden gener i mange år. Vi har i netværket en god kemi så vi kan snakke sammen om alle de svære ting i vores liv og samtidig give råd og ”lægge øre” til hinanden. Vi kan også lave sjov og grine meget sammen.
Tak for dejlige timer sammen i 2012 !
Ref. Bibi