Mit navn er Linda Hammervig, lille søster til Sonja Hammervig. Jeg er pårørende samt medlem af myelomatose foreningen. Jeg var med til teamdagen om myelomatose, hvor fordragsholderen var rigtig dygtig til at forklare sygdommen så man kunne forstå det. Det er dejligt, at der er kommet så mange behandlingsmuligheder, og at der er en ens behandlings mønster verden over. Desværre er min søster, Sonja gået bort d. 2 nov. 2012 kun 54 år med myelomatose. Sonja døde i Chile i sydamerika. Hun havde sin familie, sit liv og sin passion for Chile. Har boet der i ca. 48 år. Sonja boede der i sine barndomsår, vores far var udstationeret i Chile. Sonja blev tidligt forelsket i en chilenere. Blev gift som 18 årige. Min søster var en sonja ”la unica” den eneste Sonja. Det sagde vores far altid. Sonja knoklede med at hverdagen skulle fungere. Sonja fik 4 børn, hvoraf den først fødte, er multihandicappet. Min søster har passet sit handicappet barn lige til det sidste.
Sonja fik konstateret myelomatose i 2006. Blev transplanteret i 2009. Desværre vendte sygdommen tilbage, og Sonja har været i alverdens behandlinger lige til det sidste. Hele tiden var jeg i kontakt med hæmatologisk afd. på Herlev. Jeg havde et personligt behov for at kunne følge med i, om det var den korrekte og relevante behandling. Det var det. Jeg blev altid informeret fantastisk af både sygeplejerskerne og lægerne på hæmatologisk afd. Jeg følte mig tryg. Mine informationer gav jeg videre til min søster Sonja, det gav hende en tryghed. Tak for det. Efter mange indlæggelser, mange infektioner, p.gra manglende immunforsvar, fik Sonja septisk chok. Sonja blev behandlet på intensiv afd. I Chile i 14 dage. Sonja ønskede ikke at dø endnu, men vidste ,at sygdommen en dag ,vil tage magten og livet. Det skete d. 2 nov. Det var den smukkeste forårsdag, med blå himmel, fuglekvidre og ny ud sprungende rhodedendron. Alt dette, med ny sne på Ande bjergene. Det var udsigten fra min søsters hjem i Chile.
Min elskede søster Sonja.
Hvil i fred.