En undersøgelse gennemført af Aalborg Universitetshospital viser at hæmatologiske patienter med indvandrerbaggrund ikke klarer sig dårligere end tilsvarende danske myelomatosepatienter, når det gælder den helt afgørende 5-års overlevelse. Det er rigtig godt nyt, da sproglige og andre barrierer jo kan være af stor betydning ved behandling af disse komplekse sygdomme. Der er dog andre patientgrupper, hvor der er en forskel.
Undersøgelsen omfatter patienter med de væsentligste blodkræfttyper, inklusiv myelomatose og er offentliggjort i European Journal of Epidemiology i juli i år.
5-års overlevelse er et af de væsentlige målepunkter for myelomatosebehandlingens effektivitet. I år 2000 var 75 procent af patienterne døde 5 år efter diagnosen, men i dag lever pænt over halvdelen 5 år efter.
Undersøgelsen inddrog også socioøkonomiske faktorer, det vil sige alder, økonomi, uddannelse osv. Her er det nok så interessant, at forskelle i økonomisk, social og uddannelsesmæssig baggrund tilsyneladende heller ikke har indflydelse på overlevelsen for myelomatosepatienter.
Dog er der en tendens til, at patienter med anden etnisk baggrund og dårligere socioøkonomiske forhold oplever flere indlæggelser under forløbet.
Man skal passe på med at gætte, men måske er det med flere indlæggelser et udtryk for, at behandlingsstederne er ekstra opmærksomme på de problemer, sprogbarrierer, forskelle i uddannelse osv. kan medføre – og måske, kun måske, er det også derfor, der ikke er nogen forskel i 5-års overlevelsen for myelomatosepatienter.
De gode resultater gælder ikke alle grupper
Desværre har gruppen, der omfatter ikke-vestlige immigranter, dårligere overlevelse med aggressiv lymfom. Undersøgelsen konkluderer ikke, hvad forskellen i overlevelse for indvandrerpatienter med myelomatose og lymfom i forhold til “danske” patienter skyldes. Men med aggressiv lymfom gælder det bl.a., at behandling skal iværksættes meget hurtigt, og måske kan en for sen diagnose være en del af forklaringen.
Interessant nok konkluderer undersøgelsen, som omfatter 2.241 indvandrere og 41.519 danskfødte patienter, at indvandrergruppen, trods flere indlæggelser, kun belaster sundhedssystemet marginalt mere end gennemsnittet.
I undersøgelsens konklusioner er tallene vægtet efter alder og de andre forhold der har indflydelse på overlevelsen, men interessant nok var den totale uvægtede 5-års overlevelse større for indvandrergruppen end for gruppen af dansk-fødte patienter. Det skyldes bla. at de inkluderede patienter i indvandrergruppen var yngre end for den dansk-fødte gruppe. Uden at det har grundlag i undersøgelsen kunne dette føre til en bekymring om at der måske er en del ældre patienter i indvandrergruppen der ikke bliver fanget i sundhedssystemet?
Skulle du have lyst til at læse hele undersøgelsen, så findes den her – PDF med undersøgelsen fra Aalborg Universitet