Dato og sted for mødet: 28. februar 2024, Center, for Kræft og Sundhed, Nørre Alle 45, 2200 København N
Antal deltagere: 32
Emne og foredragsholder: Forsikring
Der var et stort fremmøde. En del pårørende var med denne gang.
Tovholderne havde meget ihærdigt forsøgt at få en repræsentant fra forsikringsverdenen til at komme og holde et oplæg. Desværre var dette ikke muligt. Den seneste meldte fra dagen før dette møde. Emnet blev taget op alligevel, og der blev delt lidt info ud. Heldigvis var en af de tilstedeværende kendt inden for forsikringsverdenen, og kunne bidrage med informationer.
- Forhåndsgodkendelse 2 mdr. før
- De fleste forsikringsselskaber laver medicinsk forhåndsgodkendelse online.
- Tjek dit forsikringsselskabs krav
- Ved afslag, overvej om det kan betale sig at anke afgørelsen.
Emnet: Ulykkesforsikring kom også op. Der har på Facebook været en kommentar om, at en ulykkesforsikring ikke kunne bruges ved kronisk sygdom.
Det blev understreget, at det er vigtigt, at vi alle har sådan en Ulykkesforsikring, selvom vi har en kronisk sygdom. Ulykkesforsikringen dækker mange forskellige ting, som ikke har med vores sygdom at gøre. Under løst og fast, var emnet revaccination oppe igen. Der er stor forskel på hospitalerne og lægernes procedure og praksis omkring dette, og hvorvidt det overhovedet er nødvendigt. Skal man selv betale hos egen læge osv. Har Myelomatoseforeningen tjekket dette?
Der blev spurgt til næste emne, som kunne være Senfølger. Træthed, føleforstyrrelser, hukommelse, maveproblemer m.fl.
Dato for næste møde: 29. maj 2024, kl. 16
Referent: Linda