Når man sidder i ambulatoriet og venter på lægesamtale eller behandling for sin myelomatose eller AL amyloidose, kan det være, at man bare glæder sig til at se sin dygtige kontaktlæge. Eller måske er man virkelig træt af, at der altid er ventetid.
Måske er personalet stresset, og deres stress smitter, så man selv sidder og trommer på armlænet.
Eller måske er man opfyldt af taknemmelighed over at skulle ind og have ”behandling i verdensklasse”.
Stor betydning
Undersøgelsen har stor betydning for foreningens arbejde. Vi besøger løbende de enkelte hæmatologiske afdelinger i hver enkelt region og her er der stor interesse for undersøgelsens resultater.
Des flere der svarer des større vægt og troværdighed.
Plads til forbedring?
Vi ved det ikke. Men vi vil rigtig gerne vide mere om det, for på den måde kan vi som patientforening tage affære, hvis der er behandlingssteder, hvor der er lidt for stor plads til forbedring af patientoplevelsen.
Vi lægger vægt på at patientundersøgelsen foregår professionelt. Derfor er det analysefirmaet YouGov, der står for gennemførelse og resultatbehandling.
Det er fjerde år i træk, at vi gennemfører undersøgelsen. Ideen er at undersøge, om der sker forandringer i patientoplevelsen over tid. Vi håber jo at se forbedringer, hvor der er brug for det. Samtidig vil vi gerne holde øje med, at der ikke sker forværring nogle steder.
Det handler ikke om behandlingen
Vi vil gerne understrege, at undersøgelsen af patientoplevelsen ikke handler om selve den medicinske behandling, men om alt det udenom, som har rigtig stor betydning, når man som myelomatosepatient og AL amyloidosepatient er hyppigt gæst
i sundhedsvæsnet.
Deltag!
Vi håber så mange patienter som muligt vil give deres mening til kende i undersøgelsen. Tusind tak for din deltagelse!