Reset list
Behandling, der udnytter kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftceller. Ved myelomatose sker det enten ved at aktivere immuncellerne med immunmodulerende stoffer som fx lenalidomid, eller ved at styre immunsystemet direkte mod kræftcellerne med antistoffer som fx daratumumab og med de nyeste avancerede behandlinger: CAR-T-celler og bispecifikke antistoffer.
Almindelige undersøgelser, som bruges til udredning af myelomatose:
Blodprøver
Til bl.a. kontrol af hæmoglobin, hvide blodlegemer, thrombocytter, lever- og nyrefunktion,kalcium, M-komkoponent, immunglobuliner, C-reaktivt protein, beta2-microglobulin.
Urin
Typisk døgnurin, til undersøgelse for Bence Jones og creatinin.
Knoglemarvsprøve
Til undersøgelse for ondartede plasmaceller og deres mulige kromosomfejl.
Røntgenbilleder
Af hele skelettet til undersøgelse for lytiske læsioner, knoglebrud.
Vævsprøve
Taget fra underhud, tarm, lever eller andre organer til mikroskopisk undersøgelse for myelomceller eller amyloidose.
MR scanning
Til undersøgelse af myelomatosens udbredelse i og udenfor knoglerne, herunder isør ved mistanke om myelomatose i kontakt med den forlængede marv (de lange nervebaner i ryggen).
PET-scanning
En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen. PET-scanninger bruges især ved kræft og til at få et mere samlet billede af en sygdom i hele kroppen frem for enkelte dele af kroppen.
DEXA scanning
Til undersøgelse af knoglernes kalkindhold.