Reset list
Behandlingslinje –
Udtryk, der bruges til at beskrive den rækkefølge af behandlinger, en patient får for sin sygdom. Den første behandlingslinje er den behandling, man får umiddelbart efter diagnosen. Hvis/når sygdommen senere vender tilbage eller ikke længere reagerer på behandlingen, gives en anden behandlingslinje, og derefter en tredje osv. Valget af behandling i hver linje afhænger af tidligere behandlinger, sygdommens udvikling og patientens tilstand.
Bence Jones –
Anden betegnelse for M komponenten i urinen. Opkaldt efter den læge, som først beskrev proteinet. Proteinet består af kappa eller lambda lette kæder. Mængden af Bence Jones protein angives i gram. Normalt kan der være en smule protein i urinen (mindre end 0,1 g/24 timer), men det er albumin og ikke Bence Jones protein. Enhver forekomst af Bence Jones protein er unormal.
Beta2-microglubulin –
Et lille protein, som findes i blodet. Hos patienter med aktiv myelomatose kan det forekomme i store mængder. Hos patienter med tidlig og/eller inaktiv myelomatose ses lave eller normale værdier. Ved tilbagefald kan værdien af beta2-microglubulinprøven blive forhøjet før der kan ses nogen forandring i værdien af M-komponenten. Beta2-microglobulin anvendes til vurdering af sygdommen prognose og aktiviteten i sygdommen.
Bisfosfonat –
En type medicin, som bindes til knoglevævs overflade og hæmmer nedbrydningen af knoglevævet. Flere typer bisfosfonat er indregistreret til brug ved myelomatose i Danmark (zolendronsyre, Zometa, pamidronat, Pamifoss).
Bispecifik antistofbehandling –
En ny form for immunterapi, hvor ét antistof kan binde sig til to forskellige mål på én gang – typisk en T-celle (en del af immunforsvaret) og en myelomatosecelle. Når antistoffet binder de to sammen, aktiveres T-cellen og angriber kræftcellen direkte. Behandlingen gives som regel som infusion eller indsprøjtning og kan virke selv hos patienter, hvor anden behandling ikke længere virker.
Bispecifikke antistofbehandlinger –
En ny form for immunterapi, hvor ét antistof kan binde sig til to forskellige mål på én gang – typisk en T-celle (en del af immunforsvaret) og en myelomatosecelle. Når antistoffet binder de to sammen, aktiveres T-cellen og angriber kræftcellen direkte. Behandlingen gives som regel som infusion eller indsprøjtning og kan virke selv hos patienter, hvor anden behandling ikke længere virker.
Bispecifikke antistoffer –
En ny form for immunterapi, hvor ét antistof kan binde sig til to forskellige mål på én gang – typisk en T-celle (en del af immunforsvaret) og en myelomatosecelle. Når antistoffet binder de to sammen, aktiveres T-cellen og angriber kræftcellen direkte. Behandlingen gives som regel som infusion eller indsprøjtning og kan virke selv hos patienter, hvor anden behandling ikke længere virker.
Blodplader –
En af de tre primære celletyper i blodet. De andre to er røde og hvide blodlegemer. Blodpladerne plomberer brud på blodårernes vægge og fremmer blodets størkning. Blodpladerne er det primære forsvar mod blødninger.
Almindelige undersøgelser, som bruges til udredning af myelomatose:
Blodprøver
Til bl.a. kontrol af hæmoglobin, hvide blodlegemer, thrombocytter, lever- og nyrefunktion,kalcium, M-komkoponent, immunglobuliner, C-reaktivt protein, beta2-microglobulin.
Urin
Typisk døgnurin, til undersøgelse for Bence Jones og creatinin.
Knoglemarvsprøve
Til undersøgelse for ondartede plasmaceller og deres mulige kromosomfejl.
Røntgenbilleder
Af hele skelettet til undersøgelse for lytiske læsioner, knoglebrud.
Vævsprøve
Taget fra underhud, tarm, lever eller andre organer til mikroskopisk undersøgelse for myelomceller eller amyloidose.
MR scanning
Til undersøgelse af myelomatosens udbredelse i og udenfor knoglerne, herunder isør ved mistanke om myelomatose i kontakt med den forlængede marv (de lange nervebaner i ryggen).
PET-scanning
En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen. PET-scanninger bruges især ved kræft og til at få et mere samlet billede af en sygdom i hele kroppen frem for enkelte dele af kroppen.
DEXA scanning
Til undersøgelse af knoglernes kalkindhold.
