Film fra seminaret d. 5. november 2021

Hvis du ikke kunne deltage på det velbesøgte patientseminar foreningen afholdt i Middelfart d. 5. november 2021, så har du her chancen for at se oplæggene. Og hvis du var med har du helt sikkert lyst til at se lidt igen og benytte dig af lejligheden til at fokusere på det du fandt mest spændende eller vigtigt for dig som patient eller for den du er pårørende for.

For nye patienter er de to oplæg videoer af Thomas Lund og Niels Abildgaard om sygdommen også en god introduktion. Både om hvad myelomatose og AL amyloidose er og om behandlingerne. Og ikke mindst om hvad der forventes af nye behandlinger og hvad det kan føre til for dem med sygdommen.

Oplægget af Susan Hovmand Lysdal om cannabis og alternativ behandling af kræft gav også en fin insigt i hvor vi står med brugen af cannabis her ved indgangen til 2022 og de problemer der er omkring forsøgsordningen.

Film fra seminar tilgængelige på Youtube

Da vi blev nødt til at aflyse foreningens årlige seminar for patienter og pårørende den 12. november 2020 i Kolding, besluttede vi i stedet at filme de planlagte foredrag. Der er i alt fire filmede indlæg, som er tilgængelige på vores kanal på Youtube. Klik på overskriften for at komme til de enkelte indlæg.

Du kan også finde linkene til filmene ved at søge på www.youtube.com og søg på ‘Dansk Myelomatose Forening’. Hvis du registrerer dig som abonnent på vores kanal, får du automatisk besked, når vi opdaterer vores arkiv af foredrag og informationsvideoer.

Vi vil vi desuden vende tilbage til de mange, som på forhånd havde indsendt spørgsmål til vores ekspertpanel. Denne spørgerunde er også filmet.

Tak til fotograf Jacob Christian Hansen, Film & Foto Kompagniet, for tv-optagelser og redigering.

Seminar for fulde huse – Se videoer fra seminaret 4. oktober 2018

Næsten 300 gæster havde fundet vej til foreningens årlige seminar for patienter og pårørende 4. oktober på Hotel Nyborg Strand. Alle indlæg fra dagen er blevet filmet, og du kan se indlæggene ved at klikke på nedenstående links:

‘Generelt om Myelomatose’ – en let forståelig gennemgang af sygdom og behandling 
v/overlæge Thomas Lund, Odense Universitetshospital

‘Sådan mestrer vi hverdagen…’ – en personlig beretning fra en myelomatosepatient
Thomas Nybo og Mette Bording Nybo, henholdsvis patient og pårørende

‘Aktuel behandling og protokoller’ – gennemgang af aktuelle forsøg inden for behandling af myelomatose
v/overlæge Niels Abildgaard, Odense Universitetshospital

‘Fokus på livet’ – foredrag om, hvordan patient, pårørende og læger kan være sammen om valg af behandling
v/projektchef Katrina Pitt Winther og læge Stine Novrup Clemmesen, Rigshospitalet

’20 spørgsmål til professoren’ – spørgsmål fra salen til seminarets foredragsholdere

Du finder endnu flere film og interviews på vores Youtube-kanal. Blot søg på ‘Dansk Myelomatose Forening’. Hvis du abonnerer på kanalen, vil du automatisk blive orienteret, når vi lægger nye film op.