Lægen læner sig frem over skrivebordet, mens efterårssolen falder ind gennem vinduet.
– Der findes en ny behandling, siger han, den virker bedre, har færre bivirkninger og er godkendt i Sverige, Norge og Tyskland.
Et håb tændes i patientens blik …
– Men…” fortsætter lægen. “Den er ikke godkendt i Danmark. Medicinrådet har sagt nej.
I Danmark afvises lægemidler – allerede godkendt i Sverige, Norge og Tyskland – til kræftpatienter. Kritik lyder fra fire patientforeningers formænd, der siger, at ansvaret ikke kun ligger hos Medicinrådet, men hos politikerne. Man kunne sige, at Medicinrådet blot løser den opgave, de er blevet tildelt.
Dette fremgår af kronikken i Altinget skrevet af
- Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen
- Carsten Levin, formand for Dansk Myelomatose Forening
- Rita Christensen, formand for LyLe – patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS
- Gitte Kühne Plambek, formand for KIU – Kræft i underlivet
Danmark ligger som nummer ni i Europa for adgang til nye kræftmedicinmidler – og helt nede som nummer femten, når man måler på lægemidler, der er fuldt tilgængelige for alle relevante patientgrupper. Sverige og Norge anbefaler henholdsvis 59 og 57 ud af 73 vurderede lægemidler i perioden januar 2021-august 2024 — Danmark kun 51.
Selvom europæiske godkendelser allerede er på plads, fortsætter den danske vurdering med at skabe forsinkelser, ulighed og situationer, hvor patienter selv må rejse til udlandet eller opgive behandling. Systemet efterlader læger med viden om effektive behandlinger, som de ikke må tilbyde.
Patientforeningerne understreger, at Danmark har kapaciteten til at være foregangsland for kræftbehandling, men spørger: Har vi råd til ikke at give adgang til ny behandling?